Ekstra Bladet

Sårede EB-journalister får årets Victorpris

Del

Emil Filtenborg og Stefan Weichert blev skudt på klos hold, mens de dækkede krigen i Ukraine. Nu modtager de årets Victorpris for deres fremragende reportager og uforfærdede journalistik.

Ekstra Bladets journalist Stefan Weichert og fotograf Emil Filtenborg var blandt de allerførste journalister, der blev ramt under Ukraine-krigen.

26. februar 2022 var de to på reportage i det østlige Ukraine nær byen Ohtyrka, da en ukendt gerningsmand åbnede ild mod deres bil. De blev begge såret af skud, men overlevede mirakuløst og blev opereret på et lokalt hospital. Senere blev de transporteret fra frontlinjen til Danmark under en vanskelig evakuering.

”Emil og Stefan fortjener om nogen Victorprisen. De var tæt på at betale den højeste pris for deres journalistik. De er ydmyge, hårdtarbejdende og har gennem tre år i landet opbygget et unikt kildenet og den dybe kulturelle forståelse, der har bragt deres journalistik op i international klasse. Attentatet mod dem var et attentat mod den frie presse, og det ønsker vi at minde om ved at give dem Victorprisen,” siger ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix.

Siden evakueringen har både Stefan Weichert og Emil Filtenborg gået til genoptræning. Stefan Weichert kom sig relativt hurtigt over sit skud i skulderen og drog i begyndelsen af april tilbage til Ukraine, hvorfra han som freelancer har lavet en række fremragende reportager og unikke frontberetninger til Ekstra Bladet.

Emil Filtenborg blev ramt af fire skud i benene og ryggen og har været igennem en lang genoptræning. Han har mod alle odds kæmpet sig tilbage på benene, men er stadig i gang med at genvinde sin førlighed.

Ekstra Bladet uddeler hvert år årets Victorpris. Prisen blev stiftet i 1980 i tidligere chefredaktør Victor Andreasens navn og uddelt første gang på hans 60-års fødselsdag: 18. februar. Det var to daværende medarbejdere, layoutchef Per Skovmose og politisk medarbejder Jacob Ludvigsen, der fik ideen til prisen, og deres chefredaktør, Sven Ove Gade, førte den ud i livet. Siden er prisen givet til journalister, forfattere, fotografer og tegnere både inden for Ekstra Bladet og udenfor. Alle prismodtagere har dog det fælles træk, at de virker i Victor Andreasen og Ekstra Bladets frække og anarkistiske ånd. Prisen består af en symbolsk brosten, en check på et pænt pengebeløb og en weekend for to i Victor Andreasens fødeby, Silkeborg.

Yderligere oplysninger: Knud Brix, 30 10 00 33

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1785 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk

Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET14.8.2020 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja. Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data. - Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum