Sankt Hans med vikingerne på Trelleborg
14.6.2022 09:00:00 CEST | Trelleborg | Pressemeddelelse

I år vender den traditionsrige Sankt Hans aften tilbage på Trelleborg, og vi glæder os til at byde jer velkommen. Der vil være sjove vikingeaktiviteter for hele familien frem til bålet tændes af vikingerne. Afprøv Trelleborgs krigertræning og se en våbendemonstration blive udført.
”Vi er utrolig glade for igen at kunne byde alle velkommen til en hyggelig familieaften på Trelleborg. De to sidste somre måtte vi pga. Covid-19 situationen aflyse Sankt Hans aften på Trelleborg – men nu glæder vi os så meget til igen at føre traditionen videre og at kunne gennemføre arrangementet, der er fuld at sjove og stemningsfulde oplevelser” siger Anne-Christine Larsen, Museumschef for Trelleborg, Nationalmuseet.
Sommersolhverv og båltale
Efter vikingeaktiviteterne og våbendemonstrationen ser vi meget frem til at høre årets båltale ved Jane Dahl, Slagelse Kommunes 1. viceborgmester og formand for Erhvervs-, Beskæftigelse og Uddannelsesudvalget. Vikingerne tænder bålet efter talen og midsommervisen bliver sunget, mens vi nyder optænding af Sankt Hans Bålet.
Koncert med vikingeband
Nyd en hyggelig aften på Trelleborg i vikingelandsbyen, Slagløse, og syng sommeren ind med vikingerne ved midsommerbålet. Aftenen afslutter med en magisk koncert med bandet Asynje, som med sine smukke lydlandskaber formår at ramme den nordiske lyd.
Trelleborg glæder sig meget til at byde jer velkommen til en magisk Sankt Hans aften på Harald Blåtands ringborg.
Program:
18.00. Der tændes op i bålstederne til medbragt mad.
18.00 – 20.00. Vikingeaktiviteter: Vikingefarver, fladbrød over det glødende vikingebål, bueskydning, vikingelege og rune workshop.
20.00 – 21.00. Krigertræning og våbendemonstration fremført af en vaskeægte viking.
21.00 – 21.15. Tale ved Jane Dahl, hvorefter bålet tændes af vikingerne.
21.15 – 21.30. Midsommervisen bliver sunget og vi nyder Sankt Hans bålet.
21.30 – 22.00. Koncert med bandet Asynje med den fortryllende sangerinde Nanna Barslev og musiker Lasse Olufson.
Der er gratis adgang for alle. Bemærk: Aktivitetsarmbånd á 100,- kan købes i museets indgang.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder





Information om Trelleborg
TrelleborgTrelleborg Allé 4, Hejninge
4200 Slagelse
4120 6399https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Sankt Hans med vikingerne og Borgmester Knud Vincents19.6.2026 11:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Syng midsommeren ind blandt vikinger, bål og verdensarv på Vikingeborgen Trelleborg. Den 23. juni fra kl. 18.00 til 22.00 inviterer Trelleborg og Slagelse Musikhus til en stemningsfuld Sankthansaften med båltale ved Borgmester Knud Vincents, koncert af Sorten Muld og fællesskab under åben himmel.
Gratis bus mod Vikingernes Verdensarv, Trelleborg - i hele sæsonen. Bussen kører nu i skolernes åbningstid.31.3.2026 09:49:24 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse kommune gentager succesen med gratis bus fra Slagelse Station til Vikingeborgen Trelleborg. Buslinje 909 mod Harald Blåtands UNESCO-nominerede ringborg vender tilbage, og som noget helt nyt kører bussen i hele sæsonen. Movia står endnu en gang for driften.
Påske på Trelleborg: Kender du historien om Iduns magiske æbler?27.3.2026 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg portene op til en ny sæson, og det sker med en påskeoplevelse, hvor nordisk mytologi vækkes til live. Fra tirsdag den 31. marts til mandag den 6. april inviteres børn og voksne til en uge fyldt med fortællinger, leg og levende historie under temaet “Iduns æbler”. Her kan gæster tage på æblejagt, prøve kræfter med krigertræning, være kreative i Trelleborgs Vikingelandsby og deltage i gratis familierundvisninger med fortællingen om Idun og jætten Tjasse.
Fenrisulvens fald – (u)hyggelig efterårsferie på Vikingeborgen Trelleborg10.10.2025 14:27:55 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag den 11. til lørdag den 18. oktober 2025 kan hele familien ”Opleve vikingerne, når de er værst” på Vikingeborgen Trelleborg. Temaet for efterårsferiens aktiviteter er ”Fenrisulvens Fald”. Hør spændende fortællinger med mørke myter, frygtelige skabninger og oplev dramatiske historier. Gå på opdagelse i en (u)hyggelig verden fyldt med historier om vikingetidens mere grumme sider.
Verdensarv som løftestang1.9.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan måden, vi arbejder med UNESCO Verdensarv på, være en nøgle til at gentænke turisme?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum