Sankt Annæ Gymnasium får nyt musikhus og koncertsal
25.11.2019 14:56:32 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Violiner, der bliver stemt, sangstemmer, der varmer op og et klaverstykke, der bliver øvet igen og igen. Musikken har runget på Sankt Annæ Gymnasium lige siden, den første sangklasse blev oprettet i 1929. I dag er skolen vokset og har en central plads i fødekæden for dansk musikliv med blandt andet Københavns Drengekor, Sankt Annæ Pigekor og Sankt Annæ Gymnasiekor.
Nu kan skolen se frem til at få rammer, der passer til den stærke musikprofil takket være en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Med ca. 25 mio. kr. fra fonden bliver der bygget et nyt musikhus med kammermusiksal og øve- og musiklokaler for at sikre, at Sankt Annæ Gymnasium fortsat kan udklække fremtidige musikalske talenter på et højt og internationalt niveau.
”Der er tale om et sobert og funktionelt hus, som løser en mængde udfordringer for skolen, og som gavner elevernes hverdag. Det skal blive spændende at se det ny hus integreret i det i forvejen unikke skolemiljø”, siger fondens direktør, Henrik Tvarnø.
Blomstrende musikliv
Med etableringen af en kammermusiksal vil Sankt Annæ Gymnasium kunne give de unge musikalske talenter de bedste rammer, så de kan folde sig ud som korsangere, dirigenter og musikere.
Gymnasiet, der er det eneste kommunale gymnasium i Danmark, der både rummer gymnasium og folkeskole, har brug for moderne faciliteter for at kunne holde det høje musikalske niveau, som gymnasiet er kendt for både i indland og udland. Det fortæller Anette Holst, rektor for Sankt Annæ Gymnasium, der glæder sig over bevillingen:
”Med donationen får vi nu nogle rammer, der for alvor understøtter vores musikprofil. Det er en stor og vigtig begivenhed for Sankt Annæ Gymnasium og for de mange elever, som fremover kan bruge de mange musik- og sangtimer i en topprofessionel ramme. Samtidig får vi også mulighed for at invitere langt flere københavnere ind til koncerter.”
En glædelig håndsrækning
Københavns Kommune er allerede i gang med en totalrenovering af Sankt Annæ Gymnasium, og hertil kommer bevillingen på de ca. 25 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden som en god nyhed. Det fortæller overborgmester Frank Jensen (S):
”Det er fantastisk glædeligt, at en stor fond som A.P. Møller Fonden vil støtte, at Sankt Annæ Gymnasium får sit helt eget musikhus. Musik er skolens hjerteblod, og skolen udvikler og udklækker hvert år musiktalenter på internationalt niveau. Med musikhuset får skolen de bedste rammer for at udfolde de musikalske ambitioner endnu mere og synliggøre udadtil, at Sankt Annæ er en musikbastion for børn og unge”.
Fakta
Det nye musikhus
For at kunne videreføre og udvikle Sankt Annæ Gymnasiums position og aktiviteter er der behov for at modernisere de fysiske rammer. Tilbygningen vil på de foreløbige skitser opføres i to etager og bestå af både øvelokaler, undervisningslokaler og en kammermusiksal. Musikhuset skal efter planen placeres ved skolens indgang mod Sjælør Boulevard.
Kontakter
Anette Amalie Juhl Lindschouw, Koncernkommunikation i Københavns Kommune, IG9Q@kk.dk, tlf. 26 13 65 49.
Rektor på Sankt Annæ Gymnasium, Anette Holst, ah@sag.dk, tlf. 20 10 51 02.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
