Operate A/S

Sammenbrud truer med at lukke epilepsihospital

Del
Danske Regioner sliber den store sparekniv i budgetforhandlingerne med epilepsihospitalet Filadelfia. Region sjælland, der forhandler for Danske Regioner, bebuder mere end en halvering af budgettet for 2011. Godt 190 mio. kroner er blevet til knap 75 mio. kroner i indeværende budgetår. Danske Regioner står fast, og den 8. marts 2011 brød budgetforhandlingerne med Filadelfia sammen. Flemming Christensen, adm. direktør for Filadelfia, vurderer, at hospitalets fortsatte eksistens er reelt truet og understreger, at hvis Danske Regioner ikke er indstillet på at genoptage forhandlingerne, vil det få fatale konsekvenser for de danske epilepsipatienter. Hospitalet kan lukke den 1. april 2011.

Enestående ekspertise
Gennem mange årtier har Filadelfia opbygget højtspecialiseret viden og erfaring inden for epilepsi, og hospitalet er primusmotor inden for observation, behandling og genoptræning af danske epilepsipatienter. En lukning vil især få alvorlige konsekvenser for de mest behandlingskrævede epilepsipatienter, hvorfor Dansk Epilepsiforening har skrevet om akut indgriben af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.


”Ministeren må gribe ind for at sikre, at Filadelfia overlever og derigennem modvirke det store og uacceptable tab i den danske epilepsibehandling og – forskning i Danmark. Vi kan ikke passivt se på, at epilepsibehandlingen i Danmark rulles ti år tilbage, og hospitalets 4.000 årlige patienter efterlades på en øde ø,” understreger Lone Nørager Kristensen, landsformand for Dansk Epilepsiforening og fortsætter;


”En lukning af epilepsihospitalet Filadelfia vil være en umiddelbar katastrofe for de mange børn og voksne, hvor epilepsien er svær, og hvor medicinsk behandling ofte ikke rækker. Lukker epilepsihospitalet, går en række unikke behandlings- og rehabiliteringsmuligheder tabt. Det tab rammer de mest sårbare epilepsipatienter – ikke mindst mange børn,” udtaler Lone Nørager Kristensen.


Lægefaglig opbakning
En af Danmarks førende læger inden for epilepsibehandling deler Lone Nørager Kristensens bekymringer for, at et unikt behandlingstilbud vil gå tabt med lukningen af epilepsihospitalet Filadelfia.


”På Filadelfia har patienter med epilepsi en unik mulighed for længerevarende indlæggelse til observation og behandling, og hospitalet har en særlig høj ekspertise i at varetage en lang række psykosociale problemstillinger, som følger med en svær kronisk sygdom som epilepsi. Denne form for langstrakt og tværgående behandling er ikke til stede andre steder i sundhedsvæsenet. En lukning af epilepsihospitalet Filadelfia vil være en væsentlig forringelse af behandlingstilbuddene til de patienter med epilepsi, der er hårdest ramt,” siger Anne Sabers, overlæge og dr. med. samt formand for Dansk Epilepsi Selskab.

Kontaktpersoner

Lone Nørager Kristensen, landsformand for Dansk Epilepsiforening, tlf.: 30 88 37 92/email: lone.noerager.email@private.dk
René Bøgh-Larsen, direktør i Dansk Epilepsiforening, tlf.: 66 11 90 91/30 60 89 96/email: rene@epilepsiforeningen.dk

Vedhæftede filer

Information om Operate A/S

Operate A/S
Jesper Brochmandsgade 10
2200 København N

38168090http://www.operate.dk/

Følg pressemeddelelser fra Operate A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Operate A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye