Sammen med NASA forudser dansk forsker, hvor mange der vil dø af luftforurening i fremtiden

De vælter ud af fabrikkernes skorstene, bilernes udstødningsrør og krydstogtskibenes hakkende dieselmotorer. Bittesmå partikler, der hvirvler rundt i luften. Partikler, som sætter sig i de små blodkar i lungerne og gør os syge.

I mange år har vi vidst, at luftforurening er dårligt for helbredet. Amerikanske forskere har eksempelvis fastslået, at bor du op ad en stor vej, stiger din risiko for at dø tidligere med hele 20 procent.

De seneste år har de fleste - særligt vestlige lande - brugt på at finde på løsninger, der nedbringer luftforureningen. Partikelfiltre og udfasning af de mest forurenende energikilder har hjulpet. I Danmark er udledningen af såkaldte fine partikler faldet med 48 procent siden 1990.

Alligevel ser vi ind i en fremtid, hvor endnu flere mennesker vil dø for tidligt, fordi små partikler sætter sig i lungerne. Det viser beregninger, som Ulas Im fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har lavet sammen med NASA.

Sammen har de udviklet en global model for luftforurening, hvor klimaforandringer, tiltag til at begrænse udledninger af partikler og ændringer i befolkningssammensætningen er regnet med. Og særligt for de asiatiske lande ser fremtiden dyster ud.

“Selvom de reducerer luftforureningen markant i Asien, vil dødeligheden stadig være høj. Det skyldes, at befolkningerne bliver ældre og ældre. Og med alderen bliver du mere følsom overfor forurening”, siger han.

Ekstremt komplicerede beregninger
Når Ulas Im fra Aarhus Universitet og NASA har fundet sammen, skyldes det, at begge institutioner sidder på unik teknologi. Teknologi der, når den kobles sammen, giver helt nye muligheder og perspektiver.

NASA Goddard Institute for Space Studies i New York har en af de mest avancerede klimamodeller i verden, mens Aarhus Universitet råder over en af de bedste computermodeller for, hvordan luftforurening påvirker helbredet.

Ved at skabe en hybrid af de to modeller og lade Aarhus Universitets supercomputer tygge den igennem, kunne Ulas Im og hans samarbejdspartnere fra NASA lave tre scenarier for, hvordan luftforureningen vil påvirke vores helbred i fremtiden.

“Vi fodrede modellen med tre forskellige scenarier. Et, hvor lande i det meste af verden fortsætter med at regulere og forsøge at begrænse luftforurening. Et, hvor vi gør endnu mere, end vi gør i dag. Og et sidste scenarie, hvor vi gør mindre”, siger han.

Men selv ved det mest optimistiske af de tre scenarier, var situationen dyster. Særligt i Asien.

“Selvom Kina i løbet af de seneste årtier har gjort meget for at nedbringe luftforureningen, vil den ramme landet hårdt i fremtiden. Selv hvis de gør endnu mere, end de gør i dag. Det skyldes, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det gør en større del af befolkningen mere sårbar”, siger han.

Små partikler og farlige kemiske forbindelser
De partikler, som Ulas Im og NASA regner på i deres model, er blandt de mest sundhedsskadelige, vi mennesker udleder. Modellen omfatter dog ikke alle former for luftforurening, understreger han.

“Vi har undersøgt effekten af fine partikler - som også bliver kaldt for PM2,5 - og for ozon, som bliver dannet i atmosfæren, når NOx-gasser og andre molekyler, som vi mennesker udleder, reagerer med luften”, siger han.

Både de fine partikler og ozon er skadelige for vores lunger.

De fine partikler trænger langt ned i lungerne og ender i alveolerne. Hernede - i de allermindste luftrum i lungerne - sætter de sig og gør skade. De gør det sværere at trække vejret, og det kan have store konsekvenser. Nogle mennesker udvikler astma, mens andre får blodpropper, åreforkalkninger eller endda kræft.

Det samme gør ozonen. De små gasmolekyler kan give skader på lungerne, som kan give brystsmerter og åndedrætsbesvær.

Skaden er sket
I det mest optimistiske af Ulas Ims scenarier formår vi på verdensplan at gøre en hel del mere for at nedbringe luftforureningen. Alligevel ender dødstallet på omkring 4 millioner mennesker.

“På grund af den aldrende befolkning i Asien, er det svært at forhindre dødsfaldene. Selv hvis de gjorde alt, hvad de kunne, ville de ikke kunne bringe tallet helt i bund”, siger han.

Fordi luftforurening er en langsom dræber, er kimen til fremtidig sygdom og død allerede sået i mange mennesker. Skaden er med andre ord sket. Det er derfor, at tallene ikke bare styrtdykker, selvom vi skærer drastisk ned på udledningen af skadelige partikler.

“Selvom vi elektrificerer bilerne, udskifter kul- og gaskraftværker med vindmøller og solceller og flyver mindre, kan vi ikke fjerne den skade, der allerede er sket i lungerne”, siger han og fortsætter:

- Men når det er sagt, så forsvinder partiklerne fra luften meget hurtigt, når vi begrænser udledningen. Det er ikke ligesom med CO2, der bliver i atmosfæren i flere hundrede år.

Luften er også forurenet på landet
En stor del af luftforureningen bliver skabt i byerne. Her kører flere biler, der er flere fabrikker og kraftværker, flyene lander her og krydstogtskibene lægger til. Men det betyder ikke nødvendigvis, at luften er helt ren ude på landet.

“I byerne er der flere fine partikler i luften. Til gengæld er der mindre ozon. På landet er det omvendt. Her er der færre fine partikler og mere ozon. Det skyldes, at ozon bliver nedbrudt inde i byen på grund af udledningen fra fabrikkerne, mens det trives på landet”, siger Ulas Im.

Både på landet og i byerne bliver vi altså ramt af luftforureningen. Selvom luften føles klar og ren, kan den være fyldt med ozon, som også er skadeligt for vores lunger.

“Vi skal ikke tro, at landområderne går fri af luftforureningen, selvom det stadig er sundere at bo på landet, siger han og fortsætter:

- Vi håber, at vores beregninger fører til, at politikere rundt omkring i verden tager problemet endnu mere alvorligt. Vi håber, de vil bruge tallene til at tage beslutninger om at begrænse luftforureningen yderligere - både på landet og i byen”, siger han.