Samlet vvs-branche i kamp for at skaffe arbejdskraft

Der mangler faglærte i Danmark. Det gælder ikke mindst i vvs-branchen, hvor den stigende mangel på arbejdskraft i sidste ende kan blive en trussel for den grønne omstilling. Derfor går arbejdsgivere og fagforbund nu sammen i en fælles hensigtserklæring for at give deres bidrag til at få flere medarbejdere i branchen.
”Vvs-virksomhederne og deres medarbejdere har en helt central rolle i den grønne omstilling, når der skal installeres energibesparende og miljøvenlige løsninger. Men det kræver grønne faglærte hænder og hoveder, som det bliver stadigt sværere at skaffe i øjeblikket. Der hæmmer mulighederne for, at Danmark kan nå vores klimamål,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Selvom regeringen har landet en aftale om ”Danmark kan mere I”, og der er indgået en mini-trepartsaftale om manglen på arbejdskraft, er der brug for flere initiativer for at få løst udfordringerne i vvs-branchen, da der er efterspørgsel efter grønne faglærte i hele EU. Derfor må vvs-branchen ifølge de to organisationer samarbejde om at få flere unge til at blive grønne faglærte.
”Hvis man gerne vil have et job med mening, faglige udfordringer, fornuftig løn og gode karrieremuligheder, så skal man blive vvs’er. Jeg håber, at vi med disse nye initiativer og de mange andre indsatser, vi har igangsat, kan få lokket endnu flere dygtige folk til branchen. Folk, som kan være med til at føre den grønne omstilling ud i livet,” siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- & Rørarbejderforbundet.
Derfor præsenterer organisationerne nu en fælles hensigtserklæring med fire konkrete initiativer:
- Kortlægning af lærlinge:Parterne vil igangsætte en analyse, der har til formål at se på, hvor installationsbranchens lærlinge søger hen, når de afslutter deres uddannelse, samt hvor de personer, der har taget en uddannelse i installationsbranchen, arbejder i dag. Analysen udarbejdes af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne i fællesskab.
- Mere lokal dialog: Drøftelser om mangel på arbejdskraft på regionalt niveau mellem parterne udbredes til hele landet i løbet af 2022.
- Bedre branding: Parterne ønsker at fortsætte det løbende samarbejde om branding af branchens uddannelser og branchen generelt mhp. at tiltrække dygtige og engagerede unge til branchens uddannelser.
- Kvalitetsløft af uddannelser: Vvs-energiuddannelsen skal løbende tilpasses, så lærlingene opnår de kompetencer, virksomhederne efterspørger og som kræves af fremtidens grønne- og digitale lærlinge.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
• Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – tlf.: 72 14 20 17
• Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet – tlf.: 51 53 31 49
Billeder
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Priserne på energi og fragt er blevet markant lavere i 202522.12.2025 12:06:55 CET | Pressemeddelelse
Lavere udgifter giver forbrugere og virksomheder et pusterum efter længere tid med stigende priser.
Disse skader truer julefred og nytårsfest19.12.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tryk på kedlerne i de danske hjem, når julemiddagen og nytårsfesten står for døren. Det giver travlhed hos installatørerne, der her deler de hyppigste årsager til akutopkald i jul og nytår.
TEKNIQ: Ny epx skal give unge faglig power og trivsel i top15.12.2025 12:03:37 CET | Pressemeddelelse
Ny epx-plan får ros af erhvervsorganisationen TEKNIQ: Mere praksis, bedre trivsel og klarere retning for de unge.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
