Salling Group siger nu endegyldigt farvel til corona-tiltag – enkelte bliver
Fremover vil kunderne i Salling Groups butikker, varehuse og restauranter opleve, at det er slut med mange af de tiltag, som har været en del af danskernes hverdag siden marts 2020.

Det er mere end to år siden, at Salling Group med Netto, føtex, Bilka og Salling Stormagasiner sammen med resten af Danmark måtte indrette hverdagen på en helt ny måde som følge af Covid-19. Med millioner af kunder om ugen skulle landets største detailvirksomhed hurtigt skabe både sikre og trygge rammer i butikker, varehuse, storcentre og restauranter for kunder og medarbejdere.
På ganske kort tid blev håndsprit, afstandsmærker på gulvet, plexiglas ved kassen, skillere for enden af kasselinjen og et farvel til varedeleren en fast del af indkøbsturen. Danskerne vænnede sig hurtigt til den nye virkelighed, som myndighederne afblæste igen i 1. februar 2022. Salling Group holdte efterfølgende fast i nogle af tiltagene efter ønske fra kunder og medarbejdere, men nu er det definitivt slut for afstandsmærker i gulvet, skillere ved kasselinjen, mens varedeleren er på vej retur.
- Tiden med corona har ændret danskernes indkøbsvaner og rutiner fundamentalt, og selvom vi allesammen allerhelst havde været pandemien foruden, har den efterladt samfundet med nogle nye, gode vaner med hensyn til hygiejne, blandt andet brugen af håndsprit, inden indkøbsturen starter. Derfor holder vi fast i vores sprit-dispensere, ligesom vi kun fjerner plexiglasset ved kassen, hvor det ikke længere vurderes at være relevant, siger CSR- og kommunikationsdirektør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, og fortsætter:
- Vi håber naturligvis, at det her er et endegyldigt farvel. Når det er sagt, er vi klar til at omstille os igen og lytter til myndigheder, kunder og medarbejdere.
Det er op til de enkelte kæder, i hvilket tempo udfasningen foregår, men allerede nu, vil man mange steder opleve, at der efterhånden er meget få levn tilbage fra corona.
Tiltag, der bliver
- Håndspritsdispensere i alle butikker, varehuse, storcentre og restauranter
- Plexiglas, hvor det vurderes relevant
Tiltag, der forsvinder
- Afstandsmærker i gulvet
- Skiller for enden af kasselinjen
- Varedeleren kommer retur
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Cirka 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 11 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indfører prisloft på basisvarer i Netto, Bilka og føtex17.5.2022 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største detailvirksomhed går nu aktivt ind og hjælper kunderne i en tid præget af højere udgifter i hverdagen. Salling Group sætter i dag loft for prisen på 100 basisvarer i Netto og 200 i Bilka og føtex og garanterer dermed, at prisen på de udvalgte varer ikke vil stige frem til den 28. oktober på trods af den fortsat stigende inflation.
Salling Roofgarden åbner med installationer af verdenskendt dansk kunstner11.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Salling Roofgarden åbner til sommer, bliver det udover med et væld af træer, buske og planter højt oppe under åben himmel også med en hel serie af unikke kunstværker af en af Danmarks mest markante og anerkendte kunstnere. På toppen af Aarhus vil Jeppe Hein udfordre de sociale rum, vi opholder os i og opfordre til samvær og eftertanke. I første omgang med en serie unikke og skulpturelle bænke, og til efteråret følger kunstneren op med en større spejlinstallation, der bryder den blomstrende oase op, spejler gæsten i haven og trækker himlen ned i buskadset for på den måde at skubbe til vores forestilling om grønne, urbane områders rolle og muligheder.
Salling Groups bæredygtighedsrapport 2021: Kunderne skal have grønnere valg9.5.2022 08:50:48 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne skal have grønnere valg, når de fylder indkøbskurven. Derfor skal Salling Groups leverandører bl.a. sætte mål for at sænke deres CO2-aftryk for dermed at kunne levere grønnere varer. Med en ny klimaambition satte Salling Group i 2021 ekstra fart på bl.a. ved at forpligte sig på FN’s klimamål.
Salling Group ser et udfordrende år forude29.4.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter to år med vækst på tværs af detailhandlen ligger Salling Groups forventninger til 2022 markant under de seneste års niveau. Årets første måneder er kraftigt påvirket af den voksende ustabilitet i Europa som følge af krigen i Ukraine, hastigt stigende energi- og fødevarepriser samt mangel på arbejdskraft.
Nyt stort legat fra Salling Fondene uddeles til talentfulde detailstuderende21.4.2022 14:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Ferdinand-legatet uddeles for første gang fredag d. 22. april til tre kandidatstuderende på Commercial & Retail Management-uddannelsen på Aarhus BSS. Uddannelsen blev etableret i 2020 med støtte fra blandt andet Salling Fondene, der ejer Salling Group.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum