Salling Group sætter ambitiøse mål for bæredygtig soja
30.4.2020 11:40:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Soja er en vigtig proteinkilde, som anvendes i mange produkter og som en solid og sund foderkilde til produktionsdyr. Men produktionen af soja kan imidlertid være forbundet med store omkostninger for både klima, miljø, dyreliv, menneskerettigheder og lokalsamfund.
Produktionen medfører nemlig ofte, at store regnskovsområder i Sydamerika, hvor sojaen typisk dyrkes, bliver fældet og ryddet for at skaffe ordentlig plads til sojaplantagerne. Det går ud over dyreliv og lokalsamfund, der må flytte – og ikke mindst de store skovområders biodiversitet.
Salling Group har derfor – og i kraft af sin rolle som medstifter af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja og i fuld overensstemmelse med European Feed Manufacturers’ Federations retningslinjer – sat sig som mål, at den soja, dagligvarekoncern køber både direkte eller indirekte, skal være bæredygtigt produceret. Det sker allerede i indeværende år:
– For os handler det om at gøre en reel forskel, og den produktion, soja er forbundet med, er en udfordring, vi skal løse. Derfor ønsker vi kun soja, der er ansvarligt og bæredygtigt produceret, og vi har ikke i sinde at sidde på hænderne. Derfor vil i fællesskab med vores leverandører arbejde for at støtte en bæredygtig produktion hurtigst muligt og være i mål med det i år, siger Jo Ottow Svendsen, der er CSR-direktør i Salling Group.
Salling Group tæller bl.a. kæderne føtex, Netto og Bilka, og ambitionen gælder på tværs af alle dagligvarekoncerns egne varemærker i samtlige kæder.
– Både vi og vores kunder stiller krav, og vi er glade for at omstille til en sojaproduktion, der er ansvarlig og bæredygtig. For løsningen er ikke at stoppe med at producere soja, da det er den mest proteinrige afgrøde, vi har. Løsningen er derimod at støtte op om en bæredygtig produktion, hvor der tages hensyn til dyreliv, lokalbefolkning, natur og klimaet, uddyber Jo Ottow Svendsen.
Salling Groups ambition for ansvarlig og bæredygtig soja:
- Al soja anvendt til produktion af egne produkter, der udgør min. 40% kødindhold samt produkter med min. 5% sojaindhold, skal være tredjepartscertificeret i form af RTRS/ProTerra-kreditter eller fysisk certificering inden udgangen af 2020
- Salling Group vil tilstræbe, at der inden udgangen af 2025 alene anvendes tredjepartscertificeret soja i form af fysisk certificering på ovenstående produkter.
- Salling Group vil støtte relevant forskning og udvikling af alternative proteinkilder til at supplere eller erstatte soja
I 2020 vil Salling Group tilsvarende indsamle soja-specifikke produktdata fra leverandører med henblik på at forbedre beregningen af Salling Groups samlede soja-aftryk og løbende vurdere samt revurdere politikken på årsbasis.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

