Salling Group

Salling Group: Fuld opbakning til skjult tobak

Del
Danmarks største detailvirksomhed melder fuld opbakning til Venstres forslag om at skjule tobakken. Erfaringen fra føtex, Netto og Bilka er nemlig, at det virker.

Lørdag har Venstre fremlagt en 9-punktsplan om rygning, der blandt andet skal forpligte butikkerne på at skjule tobakken. Allerede sidste år gemte Salling Group cigaretterne væk i sine knap 650 danske butikker, så den ikke frister de unge. Resultaterne taler for sig selv.

Siden juli har Netto, føtex, Bilka og Salling stormagasiner solgt 30 millioner færre cigaretter. Faldet er særligt markant i butikker tæt på ungdomsuddannelser og med mange unge kunder. Her er tobakssalget faldet med op til 40 procent.

Derfor er der fuld opbakning fra landets største detailhandelsvirksomhed til Venstres forslag om øget regulering på området. Det er nemlig desværre langt fra alle landets 7.500 tobaksudsalgssteder, der af egen drift ellers kommer til at gøre sit for folkesundheden.

- Skal vi lykkes med at skabe en røgfri generation 2030, skal alle med. Også den tilbageholdende del af detailhandlen. Hverken dagligvarebutikker, købmænd, kiosker eller tankstationer må slippe afsted med at sidde på hænderne. Ellers sender vi bare de unge videre til der, hvor det er nemmest at købe cigaretter, og så er vi lige så langt fra en røgfri generation. Derfor bakker vi fuldt op om alle politiske forslag om øget regulering, siger administrerende direktør i Salling Group Per Bank.

Allerede sidste år opfordrede Per Bank til lovgivning på området i forbindelse med, at virksomheden frivilligt gemte tobakken væk. Salling Group fulgte dermed en anbefaling fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Hjerteforeningen, der har peget på netop dette som det ene tiltag, detailhandlen af egen drift kan rykke på.

Salling Group anerkender fuldt ud, at detailhandlen kan skærpe ID-kontrollen hos unge, sådan som Venstre lægger op til i sin 9-punktsplan. Derfor har virksomheden intenst arbejdet på at forbedre ID-kulturen både blandt kunder og kolleger de seneste år. Regulering af cigaretpriserne er til gengæld et rent politisk anliggende, hvor dagligvarehandlen ikke selv har indflydelse.

- Siden vi sidste år i føtex, Netto, Bilka og i Salling stormagasiner som de første kæder herhjemme gemte cigaretterne væk, har vi kunnet konkludere, at det er særdeles effektfuldt, når salget falder med op til 40 procent i butikker med mange unge kunder. Tallene viser, at handling gør en forskel, og derfor er det positivt, hvis også de tobaksudsalgssteder, som endnu ikke har gjort noget, gennem lovgivning bliver forpligtet på at bidrage til, at Danmark skal nå en røgfri generation i 2030, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Lande som Storbritannien, Norge og Island har allerede med god effekt indført lovgivning, der af hensyn til de unge forhindrer salg af synligt tobak.

- - - - - 

Salling Group deler ambitionen om, at Danmark skal nå en røgfri generation i 2030. Altså et samfund, hvor ingen børn og unge begynder at ryge. Derfor gemte føtex, Netto, Bilka og Salling stormagasiner som de første kæder herhjemme sidste år cigaretterne væk, så de ikke frister de unge. Dermed fulgte Salling Group en anbefaling fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Hjerteforeningen, der har peget på netop dette som det ene tiltag, detailhandlen af egen drift kan rykke på.

Salling Group er medlem af partnerskabet Røgfri Fremtid, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

Nedgang i cigaretsalget

Tallene på cigaretsalget i Netto, føtex og Bilka er fundet ved et dataudtræk på antal solgte pakker cigaretter siden Netto, som den første detailkæde herhjemme, gemte tobakken væk. Tallene dækker perioden fra 1. juli 2018 i dag og sammenligner med antal solgte pakker cigaretter i den tilsvarende periode i 2017 og 2018. Det færre antal solgte pakker er ganget med antallet af cigaretter i en pakke; som standard 20 stk.

Om unge og rygning

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge, og halvdelen af dem, der bliver ved, ender med at dø af det.

Andelen af 16-24-årige, der ryger, er stigende. I 2013 var det 25 pct. i aldersgruppen, der røg dagligt eller lejlighedsvist. I 2017 var det steget til 29 pct.

En international forskningsrapport viser, at personer, der er mere udsat for markedsføring af cigaretter, har 1,6 gange højere chance for at have prøvet at ryge end dem, der ikke har været så eksponeret for markedsføringen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Røgfri Fremtid

Om danskernes holdning til skjult tobak

71 procent af danskerne synes godt eller meget godt om, at danske butikker gemmer tobakken.

Med forbehold for statistisk usikkerhed viser besvarelserne en opadgående tendens i støtten til at gemme tobakken væk. I 2012 mente kun 63 procent, at det var en god ide at gemme tobakken, og i 2017 sagde 69 procent af danskerne, at de synes godt om at indføre tobak under disken, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.

Ni ud af ti forældre til børn, der ikke ryger, svarer, at de ser det som vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn ikke begynder at ryge. Blot to procent bekymrer sig ikke om det.

Kilde: Spørgeundersøgelse om cigaretter udført af YouGov for Salling Group i oktober 2018, baseret på svar fra i alt 1023 personer på deres holdning til skjult tobak.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye