Efter vellykket testperiode: Avocadoscanner kommer nu i alle Bilka-varehuse
15.1.2026 07:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Når kunderne fremover køber ind i Bilka på tværs af landet, er det slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer. Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.

De fleste kender irritationen over, at den nyindkøbte avocado enten er for hård eller overmoden, når man står midt i madlavningen. Men fra 19. januar er det fortid, når Bilka-kunder i hele landet ved hjælp af helt ny teknologi kan scanne avocadoerne, så de sikrer, at de får helt perfekte avocadoer med hjem i indkøbsposen.
Salling Group med Bilka, føtex og Netto har i mange år forsøgt at løse udfordringen med u- eller overmodne avocadoer, og nu lader det til, at koden er knækket.
En ny scanner kan nemlig screene frugten og kategorisere den i tre niveauer: ‘Overmoden’, ‘Bør spises om et par dage’ eller – som flertallet ønsker den – ‘Spiseklar’. Kunderne placerer blot frugten mod scanneren og får straks en konkret vurdering, og efter en længere testperiode i Bilka Tilst, rulles den nu ud i alle Bilka-huse
- Kunderne har taget rigtig godt imod avocadoscanneren, som vi hen over de seneste måneder har testet i Tilst. Kundernes feedback er den vigtigste for os og efter lutter positive tilbagemeldinger, ruller vi nu scanneren ud i alle Bilka-huse på tværs af landet, siger Mark Nielsen, direktør i Bilka og BR.
Bilka er den første danske dagligvareaktør, som introducerer avocadoscanneren.
Avocadoscanneren har flere fordele, blandt andet fordi kunderne nu kun vælger de avocadoer, de har brug for i stedet for at købe et par ekstra for en sikkerheds skyld, hvis nu en eller flere skulle være dårlige. Desuden bidrager den samtidig til en bedre kvalitetsstyring i Bilka, og håbet er, at scanneren kan forhindre, at kunderne selv vurderer avocadoernes modenhed og generelle beskaffenhed ved at klemme på dem - tryk på frugten er nemlig en af de største kilder til ødelagte avocadoer.
Det er den hollandske virksomhed OneThird, der leverer både scanneren og teknologien bag. På sigt er det planen, at scanneren skal rulles ud i flere af Salling Groups butikker.
FAKTA:
Avocadoscanneren kommer i alle Bilka’er: Bilka Skalborg, Bilka Herning, Bilka Holstebro, Bilka Viborg, Bilka Horsens, Bilka Vejle, Bilka Kolding, Bilka Esbjerg, Bilka Sønderborg, Bilka Odense, Bilka Slagelse, Bilka Næstved, Bilka Hillerød, Bilka OneStop i Fields, Bilka Ishøj, Bilka Randers, Bilka Hundige, og den fortsætter naturligvis med at være i Bilka Tilst.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group rykker ind i Island i et nyt samarbejde med Hagar16.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forretningsben ser dagens lys i Salling Group, som netop har indgået et strategisk samarbejde med Hagar, Islands største dagligvarekoncern, som fra i dag køber og forhandler flere af Salling Groups varemærker såsom Salling, Salling Princip og Salling Øko.
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum