Salling Group dropper turbokylling og begynder stor udfasning i alle kæder

Salling Group, som med sine over 650 butikker lægger køledisk til mere end hver tredje solgte kylling i dansk detailhandel, gør nu markante tiltag for at løfte dyrevelfærden for kyllinger. Til september vil op mod tre fjerdedele af alle hurtigtvoksende kyllinger i Føtex, Bilka og Nettos faste, ferske sortiment være udfaset og i de efterfølgende måneder vil tallet nå op på 100 procent. Ifølge planen skal udfasningen af den såkaldte turbokylling ske for alle kyllingeprodukter i koncernen, og senere er planen at kigge på andre velfærdsparametre som bl.a. pladsforholdene.
”Vi er glade for, at det er lykkedes os at lave en plan for, hvordan vi kan løfte niveauet for kyllingevelfærd i alle vores butikker. Vores initiativ vil betyde øget dyrevelfærd for 20 millioner kyllinger årligt. Vi rykker så hurtigt, som det er praktisk muligt i både Netto, føtex og Bilka, og vi håber, at vores kunder vil tage godt imod initiativet,” forklarer Salling Groups pressechef Kasper Reggelsen.
Turbokyllingen har fået sit navn efter sin unaturligt hurtige vækst, hvor kyllingen vokser fra 50 gram til over to kg på blot fem uger. Den hurtige vækst medfører betydelige velfærdsproblemer såsom gangbesvær, vejrtrækningsproblemer, organsvigt og nedsat immunforsvar. Ifølge et studie foretaget af Aarhus Universitet har mere end tre ud af fire industrikyllinger (77,4%) i danske stalde gangbesvær.
Beslutning høster rosende ord fra dyreværnsforening
Hos dyreværnsorganisationen Anima får Salling Groups beslutning store ord med på vejen:
”Salling Group sætter en stor, fed streg under, at det ikke er i orden at presse industrikyllinger til det yderste i jagten på den sidste besparelse i produktionen. Når en markedsleder siger nej til turbokylling og ja til flere forbedringer i stalden, så kommer det til at flytte hele markedet. Dette fremskridt er intet mindre end historisk, og i mine øjne det største danske resultat for dyr i mange år,” udtaler kommunikationschef i Anima, Thorbjørn Schiønning.
Dialogen mellem Anima og Salling Group om kyllingevelfærd startede i 2017. Udgangspunktet for dialogen har fra dyreværnsorganisationens side været, at hele markedet bør omstilles til et niveau, der matcher den anerkendte European Chicken Commitment, som netop har kyllingernes vækst og pladsforhold i centrum. Salling Groups nuværende plan for kyllingevelfærd, som også vil betyde at kyllingeprodukterne vil få tilføjet et statsligt dyrevelfærdshjerte, er ifølge Anima et kæmpeskridt i den rigtige retning og ovenikøbet i et ambitiøst tempo.
Nøgleord
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkKasper ReggelsenKommunikationschef i Salling Group
Tlf:87 78 50 02kasper.reggelsen@sallinggroup.comBilleder
Links
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
Protest mod tyrefægtning foran spansk ambassade4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima kræver, at Spanien fjerner tyrefægtning som en del af landets officielle kulturarv. Næsten 70.000 danskere og over 715.000 spaniere bakker op om kravet.
Ny ekspertrapport: Alvorlig lidelse er uundgåelig på pelsfarme30.7.2025 17:29:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny udtalelse fra EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd slår fast, at der er alvorlige problemer med dyrevelfærden på pelsfarme og ingen mulighed for at ændre på dette i de nuværende bursystemer. Samtidig viser ny måling, at et stort flertal af danskere tager afstand fra at opdrætte dyr for deres pels.
Anima tilbyder Coop-direktør et kursus i ledelse: udfas turbokyllinger nu29.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima skruer op for presset på Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen, i en ny kampagne. Med helsidesannoncer i landsdækkende medier inviteres direktøren på et gratis ”ledelseskursus i dyrevelfærd” – et lynkursus i turbokyllingers virkelighed og i, hvordan en ansvarlig leder tager de rigtige beslutninger og udfaser salget af alle turbokyllinger i Coop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum