Salling Group afslutter testen af BASALT
Testen af landets billigste dagligvarekæde slutter. BASALT, der blev til, mens energikrisen var på sit højeste, lukker i løbet af de næste måneder, hvorefter Netto genåbner på flere af adresserne.

Mens inflationen fortsat var på himmelflugt og energipriserne på sit højeste, bragte Salling Group en ny spiller ind på det danske dagligvaremarked. BASALT, som blev til på blot seks uger efter ideen opstod, åbnede den første butik i efteråret 2022, og indenfor kort tid stod 10 butikker klar som en direkte håndsrækning til forbrugerne, der foruden ekstra høje faste udgifter i hjemmet skulle betale mere for dagligvarerne. Her gik BASALT 15-20 % under discount for at give kunderne tryghed i prisen i en periode, hvor stort set alt blev dyrere.
I løbet af de seneste måneder har energiudgifterne fundet tilbage til et mere normalt leje, ligesom der er udsigt til lavere inflation. Derfor har Salling Group også fremrykket den endelige evaluering af BASALT, da netop et minimalt energiforbrug var et af grundprincipperne for BASALT, der er strippet for køle- frostmontrer og har kortere åbningstider for at reducere energiforbruget. Evalueringen er endt på, at testen nu afsluttes.
- Jeg er stolt af, hvordan vi på rekordtid lancerede et koncept, der tilbød kunderne en langt billigere indkøbskurv end noget andet sted i markedet. Det ligger dybt i vores dna at have fokus på at løse kundernes vigtigste udfordringer ved hjælp af nye, innovative tiltag, og vi vil også fremadrettet teste nye løsninger, som alle vil være målrettet at forbedre kundernes hverdag, siger kommende CEO i Salling Group, Anders Hagh.
I efteråret entrerede BASALT med et løfte om at være langt billigere end discount på et smallere sortiment af basisvarer, mens flere tests er blevet prøvet af – bl.a. dåseøl og sodavand til grænsepriser, mens man i en enkelt butik har forsøgt sig med et mindre sortiment af kølede varer.
- BASALT har indfriet forventningerne på rigtig mange måder. Vi har overholdt vores prisløfte og sikret kunderne dagligvarer til markedets klart laveste priser, men vi kan se, at kunderne foretrækker tilbud fremfor at handle basisvarerne ét sted til faste lave priser. Og så er det tydeligt, at nu, hvor temperaturen stiger, og sommeren er på vej, at vi med ambitionen om et minimalt energiforbrug får svært ved at imødekomme den naturlige efterspørgsel på bl.a. kølede varer, siger kædechef i BASALT, Henrik Nielsen.
De planlagte åbninger i Nakskov og Greve annulleres, mens de nuværende BASALT-butikker lukker ned i løbet af de næste måneder.
Netto vender retur
Udrulningen af BASALT skete med et enormt tempo, som lod sig gøre, da de blev placeret i eksisterende Netto-butikker, som enten stod foran en konvertering, flytning eller lukning.
Nu vender Netto retur i Kastrup, Odense, Glostrup og Næstved. De øvrige BASALT-butikker åbner ikke op på ny - det drejer sig om Viby, Helsingør, Fredericia og Hjørring.
- Vi tager en enorm læring med os videre fra BASALT, som vi kan bruge på tværs af hele Salling Group. Både hvad angår effektiv drift og energiforbrug. Lokalt har mange taget rigtig godt imod BASALT, men vi ved også, at Netto har været savnet. Derfor glæder vi os til at åbne op i nye opdaterede rammer, siger Henrik Nielsen med henvisning til, at de pågældende butikker åbner i nyeste Netto-koncept.
Medarbejderne i BASALT-butikker bliver enten på adressen, hvor man genåbner som Netto eller bliver tilbudt nye muligheder i nærliggende Netto-butikker.---
Liste over adresser + timeline
Kastrup, Amagerlandevej (lukker 22/7, Netto genåbner 10/8)
Odense, Bilkabyen (lukker 22/7, Netto genåbner 10/8)
Glostrup, Hovedvejen (lukker 29/7, Netto genåbner 17/8)
Næstved, Toldbodgade (lukker 29/7, Netto genåbner 17/8)
Aarhus, Viby Ringvej (lukker 5/6)
Helsingør, Prøvestenscentret (lukker 12/6)
Fredericia, Vejlevej (lukker 19/6)
Hjørring, Bispensgade (lukker 19/6)
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Fra golde græsplæner til grønne oaser: Salling Group indvier biodiversitetspark26.5.2023 13:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste år har arealerne omkring Salling Groups hovedkontor i Aarslev været under stor forvandling. Til glæde for både dyreliv og medarbejdere er de store græsplæner uden læ til insekter og smådyr blevet omdannet til en stor biodiversitetspark, som blev indviet den 25. maj.
SBTi godkender Salling Groups klimamål11.5.2023 13:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Krav til leverandører og massive investeringer i blandt andet solceller og udfasning af fossile brændstoffer er medvirkende årsager til, at det internationalt anerkendte Science Based Targets initiative har godkendt den danske dagligvarekoncern Salling Groups klimamål.
Salling Group kom styrket ud af uforudsigeligt år28.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største detailhandelskoncern leverede i 2022 et tilfredsstillende resultat set i lyset af den kraftige inflation. Samtidig satte virksomheden sidste år strøm til den grønne omstilling med en beslutning om en rekordinvestering i omlægningen af virksomhedens energikilder til vedvarende energi. Endvidere blev tidligere års stærke resultater geninvesteret i at aflaste presset på kundernes privatøkonomi gennem lancering af et Prisloft og åbning af ultra-lavpriskæden BASALT. Alt sammen i et år, der udbyggede Salling Groups position som markedsleder i Danmark, og hvor koncernen færdiggjorde den omfattende konvertering på det polske vækstmarked efter opkøbet af 300 butikker.
Salling Group: Der skal turbo på klimamærket27.4.2023 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe for et nationalt klimamærke kom i dag med klare anbefalinger til, hvordan et mærke skal udmøntes og se ud. Danmarks største dagligvarekoncern Salling Group bakker op om anbefalingerne og beder ministeren sætte turbo på.
Salling Group gennemfører CEO-skifte18.4.2023 13:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Groups bestyrelse offentliggør i dag planerne for en transition på CEO-posten i detailhandelskoncernen. Til efteråret overdrager Per Bank posten til koncernens nuværende CFO Anders Hagh, og bestyrelsen takker i den forbindelse Per Bank for hans særdeles værdifulde rolle i at transformere og modernisere virksomheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum