Salgstiderne stiger i 2022
Det forudser RealMæglernes Boligbarometer / Maj, som har gennemført en spørgeundersøgelse hos ejendomsmæglerkædens mere end 100 butikker i hele Danmark. Hvor 2021 på alle parametre var et rekordår, kommer 2022 til at minde om 2019, der også dengang blev betegnet som et godt og stabilt år på boligmarkedet.

Foto: Udstilling, RealMæglerne
I 2022 tager det lidt længere tid for boligejeren at sælge sin bolig end i 2021. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne, der har spurgt mæglerne i kædens butikker i hele Danmark, hvordan de har oplevet udviklingen i salgstider hos dem.
80 pct. af mæglerne svarer, at salgstiderne for villaer i 2021 var kortere eller meget kortere i forhold til normalt. Det samme gælder for ejerlejligheder og fritidshuse, hvor hhv. 74 pct. og 72 pct. har oplevet, at salgstiderne var kortere end normalt.
Går stadig godt
Til gengæld blæser der nye vinde i 2022, hvor lidt af farten er gået ud af markedet. Her skal man dog huske på ikke at sammenligne med 2021, men i forhold til normalen, hvis man ønsker et reelt billede af boligmarkedet nu og her.
– For det går stadig godt i 2022. Nu er vi bare landet i, hvad vi vil betegne som et normalt og stabilt marked, hvor salgstider og salgspriser ikke stresser hinanden. 1. halvår minder på mange punkter om 2019, før Corona kom på banen, når vi ser på, hvordan 2022 har lagt fra land, vurderer Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.
Mæglerne har desuden svaret på, hvordan de vurderer, at udviklingen i salgstider i 2022 vil arte sig i forhold til 2021. Her indikerer svarene, at der virkelig har været fart på i 2021:
Villaer klarer sig bedst
83 pct. vurderer, at salgstiden for villaer vil blive længere, mens 17 procent forventer samme niveau eller lidt kortere salgstider end i 2021.
– Det vil stadig være forholdsvis nemt og hurtigt at få solgt sit hus. Vi skal huske på, at salgstiderne i 2021 var kortere end nogensinde før. Markedet for villaer og rækkehuse er generelt stabilt, og sådan vil det også være i 2022, fortæller Preben Merrild Angelo.
Derimod vil det blive lidt mere mærkbart for både ejerlejligheder og fritidsboliger.
Længere salgstider
Her forventer 74 procent af mæglerne, at salgstiderne for ejerlejligheder bliver længere, mens 9 procent forventer meget længere salgstider. 15 procent forventer at 2022 fortsætter i samme niveau som 2021.
Det samme gør sig gældende for fritidsboliger, hvor 75 procent forventer længere salgstider, og 8 procent forventer meget længere salgstider.
– Vi kan konkludere, at boligmarkedet nu har stabiliseret sig selv, og vi kan forvente et ganske normalt år salgsmæssigt, der næsten 1:1 placerer sig i udviklingskurven for 2019, slutter Preben Merrild Angelo.
***
RealMæglernes BoligBarometer udsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Overraskelse: Flest førstegangskøbere er kvinder28.6.2022 12:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Der er 15 procent flere kvinder blandt førstegangskøberne af ejerboliger, end der er mænd. Det viser en ny undersøgelse, som RealMæglerne står bag. Undersøgelsen, der er baseret på omfattende data fra Danmarks Statistik, dokumenterer også, at gennemsnitsalderen lige nu er historisk høj, hvilket er alarmerende, men at kvinderne heraf er markant flest overrasker stort.
Ny undersøgelse: Alder på førstegangskøbere er historisk høj24.6.2022 13:45:46 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge må droppe drømmen om ejerbolig. Det viser en ny undersøgelse fra RealMæglerne på baggrund af data fra Danmarks Statistik fra 1987 og frem. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere er lige nu på sit højeste siden 1987.
To garvede Aalborg-mæglere åbner ny butik i Aalborg centrum22.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Carina Bach Kristiansen og Tue Klinggaard, der stort set har kørt parløb som ejendomsmæglere i Aalborg siden 2010, går sammen hos RealMæglerne og åbner ny butik på Vesterbro 93. Butikken åbner officielt den 1. juni, og begge ser frem til at blive en del af en frivillig kæde med spændende visioner.
RealMæglerne donerer 8.000 træer til Middelfart19.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang på blot tre år donerer RealMæglerne en folkeskov til borgerne i en kommune. Denne gang er det RealMægler Folkeskoven ved Skrillinge i Middelfart. Skoven blev torsdag den 19. maj indviet ved et stort skovrejsningsevent med deltagelse af borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), partnere fra RealMægler-butikkerne og elever fra Hyllehøjskolen.
Udbudte boliger til salg det højeste i tolv måneder2.5.2022 12:00:19 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj sker det. Antallet af udbudte ejendomme til salg overhaler samme periode sidste år. Dermed vil der i løbet af maj blive slået årsrekord. Antallet af emner til salg vil ved udgangen af maj være højere end i de sidste 365 dage på boligmarkedet. Det viser en prognose fra RealMæglerne baseret på salgstal fra mere end 100 butikker i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum