Særtilskudspuljen til de mest trængte kommuner skal forhøjes
3.6.2022 12:46:35 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Selvom reformen af tilskuds- og udligningssystemet tilbage i 2020 hævede den samlede ramme for serviceudgifter i kommunerne og sikrede en bedre balance, er der stadig en række kommuner, som er hårdt presset økonomisk, og som kun delvist fik reddet budgettet for indeværende år via tilskud fra særtilskudspuljen.
Flere af de udsatte kommuner i ø-, land- og yderområder står overfor så store udfordringer, at de må skære yderligere i niveauet for den helt basale kernevelfærd og lukke borgernære servicefunktioner som skoler og daginstitutioner
Det får formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, til at råbe vagt i gevær:
- Det er dybt bekymrende for borgerne i de kommuner, men også for kommunernes mulighed for at vende udviklingen på sigt. Man risikerer at fastlåse en lang række kommuner i en ond spiral, der trækker kvaliteten ud af den borgernære kernevelfærd og det går ud over muligheden for at øge bosætningen. Når statsministeren tidligere har udtrykt, at urbaniseringen kan bremses, så skal der følge de nødvendige midler med, lyder det fra Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor, at særtilskudspuljen forhøjes til 725 mio. kr., som svarer til ca. en fordobling af sidste års pulje. Det skal udgøre den økonomiske redningskrans til de udsatte kommuner, så den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne ikke slækkes yderligere:
- Der er brug for en løsning her og nu, hvis de mest udsatte kommuner skal kunne opretholde deres decentrale servicefunktioner såsom skoler, daginstitutioner og plejecentre på et nogenlunde anstændigt niveau, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Derfor opfordrer vi til, at de 98 kommuner i KL står sammen om at prioritere en kraftig stigning i særtilskudspuljen som et krav overfor regeringen og håber samtidig, at regeringen fastholder sit ønske om at skabe et decentralt Danmark i bedre balance, som har øget fokus på nærhed.
Fakta om særtilskud i 2022:
Der er i år fordelt 360,4 mio. kr. fra særtilskudspuljen med henblik på at sikre, at kommunerne får bedre mulighed for at levere ordentlig kernevelfærd. I 2022 fik 17 kommuner del i særtilskudspuljen for at leve op til tre overordnede kriterier: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.
De 17 kommuner er:
Lolland
Langeland
Læsø
Lemvig
Morsø
Bornholm
Guldborgsund
Vordingborg
Vesthimmerlands
Norddjurs
Brønderslev
Albertslund
Halsnæs
Tønder
Jammerbugt
Hjørring
Ærø
Nøgleord
Kontakter
Emra Tresnjic, politisk konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 2671 8937, mail: eju@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum