Særlig corona-service har forhindret dansk vandspild for to millioner kroner
Da Danmark lukkede ned i midten af marts, indførte softwarevirksomheden EnergiData en gratis service, der skulle stoppe vandspild i kundernes tomme bygninger. Og indsatsen har haft stor effekt.
I to måneder har EnergiData dagligt overvåget cirka 8000 helt eller delvist tomme bygninger for vandspild i det digitale energistyringssystem, MinEnergi. I perioden har medarbejderne været i kontakt med 46 af virksomhedens kunder vedrørende 126 forskellige bygninger med et vandspild på over 250 liter i timen om natten.
Resultatet viser, at vandspildet ville have kostet de berørte kunder to millioner kroner, hvis det ikke var blevet opdaget og stoppet i løbet af en måned.
”Vi er glade for, at vores gratis service har haft så stor en effekt hos vores kunder. Det vidner om, at der er et stort potentiale i at spare ressourcer til gavn for både miljøet og pengepungen, og det vil vi fortsat gerne hjælpe med,” siger Morten Dysted Dahl, der er adm. direktør hos EnergiData.
Klassiske energisyndere er skyld i spildet
Årsagerne til spildet har typisk været løbende toiletter, tændte vandhaner og i nogle tilfælde er en tekniker blevet tilkaldt for at undersøge forbruget nærmere. Det er vandsyndere, som ofte er skyld i, at flere millioner liter vand årligt løber ud i afløbet uden grund.
Den gratis service har for en stor del af kunderne været en ekstra tryghed mod større vandskader i en tid, hvor mange har arbejdet hjemme og manglet den daglige fysiske kontrol af bygningerne og de tekniske anlæg. Flere tekniske afdelinger hos private og offentlige virksomheder har haft fokus på nedlukning og vedligeholdelse af ejendomsmassen, men EnergiData har fokus på at minimere energispild i deres kunders bygninger til mindst gene for alle.
Danmark genåbner gradvist samfundet, og mange private og offentlige bygninger bliver igen fyldte med elever og medarbejdere. Den gratis service er derfor ophørt for EnergiDatas kunder.
Kontakter
Morten Dysted Dahl, adm. direktør. moda@energidata.dk, 46141461/51879300
Billeder
Information om EnergiData
- EnergiData blev grundlagt i 1997 af maskinmesteren Peter Appel
- Ejet af energiselskabet OK siden 2008
- Leverer energistyring og rådgivning
- Står bag "MinEnergi, det førende internetbaserede energistyringsværktøj, der hjælper private og offentlige virksomheder med at spare penge på energiforbruget og udlede mindre CO2
- Har hovedkontor i Køge, en afdeling i Viby J samt et kontor i Tyskland
Følg pressemeddelelser fra EnergiData
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EnergiData
Ny aftale mellem Grundfos og softwarevirksomheden EnergiData sætter miljøet først26.8.2022 10:13:31 CEST | Pressemeddelelse
EnergiData har indgået et samarbejde med Grundfos, der skal sikre energiovervågning i realtid på alle Grundfos’ lokaliteter i verden. Det digitale energiovervågningsværktøj MinEnergi 2.0 skal indsamle og overvåge valide data, så miljøpåvirkningen fra bygningerne samt produktionsprocesserne bliver reduceret
Tomme bygninger og hjemmearbejde giver en CO₂-reduktion på 15 %30.3.2020 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet nyder lige nu godt af et mindre energiforbrug fra tomme offentlige, statslige og private bygninger i Danmark. EnergiDatas kunder i det online energistyringsværktøj MinEnergi 2.0 har sparet 800 ton CO₂ på energiforbruget fra deres bygninger under corona-epidemien sammenlignet med perioden op til nedlukningen
Gratis service under corona-epidemien skal stoppe vandspild i tomme bygninger23.3.2020 13:07:04 CET | Pressemeddelelse
Skoler, uddannelsesinstitutioner og mange kontorer står tomme, men medarbejderne i ejendomsafdelingerne skal trygt kunne arbejde hjemme, mens EnergiData overvåger vandforbruget