Sænk momsen på økologi og sæt fart i den grønne omstilling

Her fra starten af valgkampen skal det stå soleklart, at vi i Økologisk Landsforening mener, at det er helt afgørende at justere prisforskellen mellem økologiske og konventionelle produkter.

Vi vil have udlignet prisen på den rene, økologiske gulerod og den sprøjtegiftede variant. På flæskestegene fra henholdsvis grisen med mudder på trynen, og grisen der er vokset op spærret inde i en stald. Værktøjet er moms.

Som det er nu, har staten en merindtægt fra økologi ved at opretholde en enslydende moms på 25 % på alle fødevarer uanset hvordan, de er dyrket og deres afledte effekter på samfundet. Den økologiske gulerod koster mere at producere og købe, fordi den er dyrket på en naturlig måde uden kemiske overspringshandlinger.

Merindtjeningen på økologi er ulogisk, idet forbrugerne bliver straffet økonomisk for at træffe et aktivt bæredygtig valg, når de lægger økologi i indkøbskurven. Derfor bør det økonomiske system ændres, så forbrugerne i stedet bliver belønnet, når de træffer det rene valg og bidrager til den grønne omstilling. På den måde kan markedet trække den grønne omstilling.

”Økologisk Landsforening foreslår, at momsen på økologi bliver sat ned, så statens indtjening på økologi og ikke-økologi bliver ens. Det vil fjerne en væsentlig barriere for at få flere økologiske produkter i indkøbskurven, øge den økologiske konkurrencekraft og sætte fart på den grønne omstilling,” siger Louise Køster, der er forperson i Økologisk Landsforening, og fortsætter:

”Det økonomiske argument for at fravælge økologiske produkter skal udviskes. Det er ekstra vigtigt nu, hvor inflationen buldrer afsted, og hvor det derfor er vigtigere end nogensinde at gøre det, vi har aftalt: At satse på rene fødevarer, et bæredygtigt fødevaresystem og grøn omstilling. Det er nedsat moms på økologi et væsentligt bidrag til.”

Momsjustering vil bidrage til fordoblingsmål

Når Louise Køster taler om det ”vi har aftalt”, er det med henvisning til, at regeringen i 2019 i sit forståelsespapir med sine støttepartier forpligtede sig til at fordoble det økologiske areal i 2030. Det mål blev gentaget, da de for et år siden lavede en bred politisk aftale om grøn omstilling af det danske landbrug.

Skal det lykkes, skal der tempo på omstillingen fra konventionelt til økologisk landbrug. For i de første år af dette årti har forøgelsen af det økologiske areal ikke flyttet sig nok. Ja, faktisk peger tallene for 2022 på, at det økologiske areal nu falder en smule.

”Ved at nedsætte momsen på økologi fjerner vi barrierer for øget efterspørgsel, vi vil med garanti få et stigende salg, og vi gør det mere attraktivt for landmanden at lægge om til økologisk produktion. Det er den kæde, vi skal have sat fart på for at få øget det økologiske areal og sikre renere fødevarer, mere rent drikkevand, højere dyrevelfærd, renere vandmiljø, mere natur og højere biodiversitet,” siger Louise Køster.

I 2021 var det økologiske areal på 313.111 hektar, mens der i år er indberettet et areal på 310.685 hektar. Det svarer til et fald fra 11,8 til 11,7 procent af Danmarks samlede landbrugsareal.