Sådan vasker du bilen på den miljørigtige måde
26.3.2020 11:17:08 CET | OK | Pressemeddelelse

Når man vasker sin bil hjemme i indkørslen eller ved fortovskanten, er der ingen kontrol over de stoffer, der ledes ned i jorden, herunder bremsestøv og olierester, der typisk sidder på bilens dæk og fælge, i hjulkasser og undervogn. Derfor fraråder Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre organisationer helt, at man vasker bilen hjemme.
”Mange tænker nok ikke over det, men faktisk er det rigtig dårlig idé selv at stå med sæbevand og børste derhjemme. Det er ikke kun olierester, der udledes i naturen, det er også den sæbe, man bruger,” forklarer Gert Johansen, konceptudviklingschef i OK.
Svanemærket vask skåner miljøet
Hvis man gerne vil have en ren bil og samtidig tage mest muligt hensyn til miljøet, giver det bedst mening at køre forbi en vaskehal - og helst en miljøvenlig én af slagsen. Her mindskes udledningen af tungmetaller og andre skadelige stoffer betydeligt sammenlignet med en almindelig vaskehal.
Hos OK har man igennem mange år haft succes med et svanemærket vaskekoncept. Svanen er det nordiske miljømærke, og gives kun til vaskehaller, der overholder en række strenge krav til vandforbrug, miljøvenlige sæber og minimal udledning af miljøskadelige stoffer.
”Svanen er et synligt tegn på, at vaskehallen skåner miljøet, uden at det på nogen måde går ud over vaskekvaliteten. Selv om bilerne i en svanemærket vaskehal vaskes og skylles i samme mængde vand som i konventionelle vaskehaller, er forbruget af rent vand lavt, fordi vaskevandet renses i et biologisk rensningsanlæg og genbruges,” siger Gert Johansen.
Ved vask hjemme ender to tredjedele af spildevandet ifølge Miljøstyrelsen helt urenset direkte i naturen. Det betyder på årsbasis, at mere end 2 ton vaskemidler, næsten 6 ton olie og mere end 1,5 ton metaller bliver udledt fra danskernes hjemmevask.
Mindre vandforbrug og renere spildevand
I en svanemærket vaskehal sparer man på vandforbruget, som er helt nede på 35-40 liter vand pr. vask. Det lave vandforbrug skyldes, at vaskehallerne har installeret et meget effektivt renseanlæg. Det betyder, at det vand, der bruges til bilvasken, renses og kan genbruges. Spildevandet løber desuden igennem både sandfang og olieudskiller, som filtrerer snavs og olie fra bilen, inden det ledes ud i et kontrolleret afløb.
”Udover grundig rensning af spildevand og et lavt vandforbrug er der streng kontrol med, hvilke vaskemidler, bilplejemidler og kemikalier, der bliver brugt, når man vasker. På den måde sikrer svanemærkningens skrappe krav, at vi begrænser vores forbrug af ressourcer, og at vores kunder får en garanti for, at vores vaskehaller er bedre for miljøet, ” siger Gert Johansen fra OK.
I 2019 åbnede OK i alt 22 nye svanemærkede vaskehaller – og flere er på vej i 2020.
Om Svanemærket vask
- OK har mere end 180 vaskehaller, hvoraf langt de fleste er svanemærkede.
- Rensningssystemet i svanemærkede vaskehaller reducerer forbruget af frisk vand med op til 85 procent, uden at det går ud over kvaliteten.
- Der bruges udelukkende miljøvenlige vaskemidler i vaskehallen. Disse indeholder hovedsageligt stoffer, der er let nedbrydelige, og som ikke er skadelige for vandmiljøet.
- Rensningsprincippet i vaskehallerne er baseret på en biokemisk omdannelse af spildevandets indholdsstoffer, der virker som næring for mikroorganismer.
Billedtekst: For at gøre sig fortjent til Svanen skal vaskehallen overholde en række strenge krav til vandforbrug og minimal udledning af skadelige stoffer. Og vaskemidlerne er let nedbrydelige og uskadelige for miljøet.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Toft SpieleCSR-ansvarlig
Tlf:89322515stts@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, 180 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

