Sådan sparer du både brændstof og penge
9.5.2022 12:49:32 CEST | OK | Pressemeddelelse
Flere forskellige faktorer har sendt brændstofpriserne i vejret, bl.a. krigen i Ukraine, der har haft væsentlig betydning for udviklingen. Derfor giver det lige nu ekstra god mening at få bilen til at køre lidt længere på literen.
Der er flere ting, du kan gøre. Og det er ikke så besværligt. Her får du ikke række gode råd til at spare på brændstoffet.
1. Tjek ofte dit dæktryk
Hvor ofte tjekker du dæktrykket i din bil? Hvis du er som mange andre, så er det formentlig ikke ofte nok. Men det er faktisk en rigtig god idé at sørge for, at bilens dæktryk altid er korrekt.
Undersøgelser fra Dækbranchens Fællesråd har tidligere vist, at op mod hver fjerde bil kører med for lavt dæktryk. Det medfører, at dækkenes rullemodstand øges, og derved bruger bilen mere brændstof.
Tommelfingerreglen er, at hvis dæktrykket er 10 procent for lavt, så stiger brændstofforbruget med fem procent. Husk derfor at tjekke dæktrykket regelmæssigt – for eksempel i forbindelse med tankning. Ud over at spare brændstof øger korrekt dæktryk også sikkerheden.
”Det er nemt at tjekke lufttrykket i bilen. Først skal du finde det korrekte dæktryk for din bil. Det finder du i bilens instruktionsbog eller ved brændstofdækslet. Herefter finder du en dæktryksmåler på fx tankstationen og taster det korrekte dæktryk ind, og så måler maskinen trykket. Er der for lidt, så fylder den luft i dækket,” siger Rasmus Boserup, der er kommunikationschef hos energiselskabet OK.
2. Kør langsommere på motorvejen
På motorvejen er der også oplagte muligheder for at køre længere på literen. Det handler ganske enkelt om at sætte farten ned. Jo hurtigere bilen kører, jo større er luftmodstanden, og på den måde stiger brændstofforbruget. Kører du 110 km/t i stedet for 130 km/t, vil du spare mellem 15 og 20 procent på brændstoffet, så her er meget at hente.
3. Brug bilens udstyr med omtanke
Sædevarme, opvarmning af ruderne og især klimaanlæg og aircondition bruger meget energi. Derfor lyder sparerådet, at man kun bruger funktionerne, når det er nødvendigt og slukker for dem efterfølgende. Det kan spare mellem 10 og 15 procent brændstof. Kører du rundt med en tagboks eller har en anhænger spændt efter bilen, så kan det også straks aflæses på brændstoføkonomien.
”Sparerådene er ikke så komplicerede og ved bare at implementere et par af dem, er der penge at spare. Tjek dæktrykket, sluk for unødig opvarmning af bilen og sænk hastigheden. Så er det slet ikke urealistisk at reducere brændstofforbruget med 15-20 procent,” lyder det fra Rasmus Boserup, der også har et par gode råd til elbilejerne.
”En elbil bruger også mere energi, hvis den mangler luft i dækkene, og som elbilejer besøger man ikke tankstationerne på samme måde, som hvis det er en diesel- eller benzinbil, man kører i. Derfor er det en god ide at tjekke dæktrykket fast en gang om ugen,” siger Rasmus Boserup.
Han anbefaler desuden, at elbilen varmes op, mens den lades op derhjemme, så strømmen under kørsel ikke bruges på at opvarme bilen.
Fakta:
Spar på brændstoffet
- Tjek dæktryk. Mangler der luft i dækket, så øges brændstofforbruget
- Sæt farten ned – især på motorvejen. Kør evt. 110 km/t i stedet for 130 km/t på motorvejen
- Varm bilen op, og sluk efterfølgende funktionerne.
- Rul vinduerne op. Det nedsætter luftmodstanden og sænker brændstofforbruget
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Trafikkaos og kø venter: Sommerferietrafikken i Tyskland bliver en tålmodighedstest - igen19.6.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferietrafikken bliver igen i år tæt på de mest populære ruter ned gennem Tyskland på vej mod Sydeuropa. Danskere på kør-selv-ferie kan se frem til kø og ventetid, særligt hvis turen går til Italien. Men lidt planlægning kan gøre underværker for turen.
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
Næsten hver tredje elbilist lader ”for meget”: Sådan lader du mest effektivt på farten8.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange elbilister lader batteriet helt op, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis man vil hurtigt og effektivt frem.
Hormuzstrædet har været lukket i 100 dage – sådan har energipriserne udviklet sig5.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 100 dage siden, krigen i Iran brød ud og effektivt satte en stopper for transport af energi ind og ud af Hormuzstrædet. Det har sat sig i priserne på både brændstof, gas og strøm. Se her, hvordan energipriserne har udviklet sig.
I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
