Sund & Bælt

Sådan kommer juletrafikken til at se ud over Storebælt

Del

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder alt andet lige travlhed på de danske veje, når trafikanter krydser landet før, under og efter jul. Knap 190.000 bilister ventes at passere Storebæltsbroen fra den 23. til den 27. december. Få et overblik over, hvordan trafikken fordeler sig på broen henover juledagene.

Prognoser for den kommende juletrafik viser, at de helt store rejsedage vil være den 23. december på vej til juleferie, og den 26., og 27. december vil være dagene, hvor flest ventes at køre hjem efter jul.

Sund & Bælt er forberedt på juletrafikken, der traditionelt er forbundet med ekstra travlhed. Storebælts betalingsanlæg er derfor bemandet efter trafikprognoserne for at afvikle trafikken så gnidningsfrit som muligt.

Vil man undgå ekstra ventetid ved betalingsanlægget, anbefaler chef for betalingsanlægget, Jens Kjær Nielsen, at benytte de grønne Ekspresbaner, hvor det både er muligt at betale med bizz og nummerplade.

Det er en god idé at benytte automatisk betaling i de grønne Ekspresbaner, hvor du må køre 50 km/t. Derudover anbefaler vi altid at forberede sig bedst muligt inden turen ved at sørge for, at betalingskortet er opdateret, så man er sikker på, at ens bizz eller nummerpladebetaling virker, og der ikke opstår kø ved anlægget, siger Jens Kjær Nielsen.

Sådan fordeler trafikken sig i juledagene

Før jul:
Den 23. december ventes det største trafikale pres i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland.

Efter jul:
Den 26. december vil der være høj trafik mellem kl. 10.00 og 14.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland og mellem kl. 11.00 og 16.00 i østgående retning mod Sjælland. Den 27. december ventes flest at passere broen mellem kl. 11.00 og 13.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland og mellem kl. 12.00 og 16.00 i østgående retning mod Sjælland.


Trafikprognose for den 23. december 2022. Se og download alle
trafikprognoser for den 23. til 27. december 2022 herunder. 


Gode råd til turen

  • Tjek, at dit betalingskort er opdateret og undgå, at bommen ikke går op. Opdatér eller tjek dine oplysninger på brobizz.com.

  • Tilmeld nummerpladebetaling for 0 kr. og spar 50 kr. på turen over Storebælt. Nummerpladebetaling kan bruges 20 minutter efter tilmelding på brobizz.com.

  • Anvender du nummerpladebetaling, er det en god idé at rengøre nummerpladen, inden du kører. Specielt i vådt føre kan det være problematisk at aflæse nummerpladen i betalingsanlægget.Hold dig opdateret om forholdene på broen via trafikmeldinger på Storebaelt.dk og Storebælts Facebook eller tilmeld dig vores SMS-tjeneste (send BRO INFO til 1231).

  • Har man som kunde både bizz og nummerpladebetaling, vil bizzen blive aflæst før nummerpladen og dermed prioriteret som betalingsmiddel. Ønskes betaling med nummerpladen og ikke bizz, kan bizzen pakkes ind i det etui, den er modtaget i. Herefter vil den ikke kunne aflæses i betalingsanlægget, og nummerpladebetalingen vil dermed registreres som betalingsmiddel.  

Kontakter

Billeder

Download
Trafikprognose for den 23. december 2022
Trafikprognose for den 23. december 2022
Download
Trafikprognose for den 24. december 2022
Trafikprognose for den 24. december 2022
Download
Trafikprognose for den 25. december 2022
Trafikprognose for den 25. december 2022
Download
Trafikprognose for den 26. december 2022
Trafikprognose for den 26. december 2022
Download
Trafikprognose for den 27. december 2022
Trafikprognose for den 27. december 2022
Download
Trafikprognose for den 23. til 27. december 2022
Trafikprognose for den 23. til 27. december 2022
Download

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Storebæltsbroen lukkes kortvarigt natten til fredag10.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Natten til fredag testes de nye digitale skilte, som er sat op på Storebæltsforbindelsen til styring af trafikomlægning ved større uheld eller vejarbejder. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen. Storebæltsbroen vil blive totalspærret i to korte intervaller i perioden mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til fredag den 13. januar, hvor der vil være lukket for al biltrafik i 45 minutter i begge retninger. De digitale skilte er sammen med de mobile autoværn en del af den omfattende sikkerhedspakke, Sund & Bælt gennemfører med det formål at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen. Der er i alt opsat 168 digitale skilte på forbindelsen, som bl.a. skal informere trafikanterne om nedsat hastighed og overhalingsforbud ved trafikomlægninger til dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning.

Fritidstrafikken er tilbage på Storebæltsbroen28.11.2022 15:35:18 CET | Pressemeddelelse

I årets tredje kvartal er fritidstrafikken over Storebæltsbroen for første gang tilbage på niveau med 2019 og tiden før covid-19. Den høje vækst i lastbiltrafikken er aftagende på Storebæltsbroen, mens der fortsat er vækst for godstrafik på Øresundsbron. Samlet bidrager udviklingen positivt til resultatet for årets tredje kvartal. På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 10,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Personbiltrafikken steg med 10,7 pct. og lastbiltrafikken med 4,5 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.361 mio. kr. og steg 182 mio. kr. i forhold til de første ni måneder af 2021. Trafikken ligger for første gang på niveau med samme periode i 2019 før pandemien med kun 0,1 pct. til forskel. Vejindtægterne er 125 mio. kr. højere end samme periode i 2019. Omsætning fra jernbaneanlæg og havneanlæg var på 253 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år. På Øresundsbron steg trafikken med 55,0 pct. i forhold til samme periode i 2021. Personbiltr

Det skal være sikkert at køre over Storebæltsbroen7.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sæsonen for kraftig blæst og efterårsstorme står for døren, og derfor sætter Sund & Bælt sammen med transportbranchen de næste uger fokus på trafiksikkerhed med en informationskampagne til trafikanterne om, hvornår det er sikkert at køre over Storebælt, når det blæser. Når vindfølsomme køretøjer vælter på Storebæltsbroen skaber det kø for mange tusind bilister og samtidig farlige situationer – både for føreren af det væltede køretøj og for de øvrige trafikanter. Derfor arbejder Sund & Bælt løbende med at øge sikkerheden på forbindelsen. Informationskampagnen er en del af dette arbejde. Uanset om køretøjet er en lastbil eller en personbil med campingvogn, er det relevant at vide, hvordan køretøjet arter sig, når der er kraftig vind på broen, og det skal kampagnen oplyse om. ”Ved at informere bredt ud om reglerne for vindfølsomme køretøjer håber vi, at flere vil være i stand til at vurdere, om deres køretøj er vindfølsomt. Vi har et stort ansvar for at sikre, at det altid er forsvarligt

Afskærmning på Storebæltsbroen skal øge sikkerheden i kraftig blæst3.11.2022 09:53:09 CET | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har underskrevet en kontrakt med DAV NORDIC A/S, der skal opsætte vindafskærmninger ved Storebæltsbroens pyloner og ankerblokke. Det sker for at reducere antallet af uheld med væltede køretøjer på broen, som er forårsaget af vind. Når vindfølsomme køretøjer vælter på Storebæltsbroen, skaber det farlige situationer og kø. Derfor sætter Sund & Bælt nu vindafskærmning op udvalgte steder på højbroen for at mindske antallet af uheld. - En stor del af uheldene sker omkring pyloner og ankerblokke, og især når der er kraftig blæst på tværs af broen. Vi opsætter derfor vindafskærmningerne på disse steder for at reducere den særlige kraftige vind, som skabes her, så trafikanterne undgår den pludselige bevægelse i køretøjet, som kan forårsage et uheld, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt. Initiativet er en del af en omfattende opgradering af trafiksikkerheden på strækningen over Storebælt. Hvor vindafskærmningen skal forebygge uheld, vil de mobile autoværn, som blev o

Danmarks største lynladepark etableres ved Storebæltsbroen31.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Elbilister kan se frem til en ladepark med central placering i forhold til trafikken på tværs af landet, når Sund & Bælt etablerer landets største lynladepark ved Knudshoved på Fyn. De første ladepladser forventes at være klar til brug i sommeren 2023. Den nye ladepark vil, når den er fuldt udbygget, rumme hele 50 ladepladser, der opføres i to faser. Alle pladserne vil være udstyret med såkaldte lynladere, som kan levere en effekt på min. 150 kW. I første fase etableres 26 ladepladser, som forventes at være klar til anvendelse medio 2023. De sidste 24 ladepladser er planlagt til at blive etableret mellem 2025 og 2027. Den endelige tidsplan afhænger af udviklingen i elbilismen i Danmark og dermed af efterspørgslen af ladepladser. Projektet understøtter regeringens infrastrukturplan 2035, der netop fremhæver ladeinfrastrukturen som en væsentlig faktor i forhold til at understøtte fremtidens grønne bilisme. Etableringen af ladeparken ved Storebælt bliver således et markant led i regeringe

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum