Sådan kan du stemme trygt til valget
Der vil blive taget stort hensyn til, at alle kan stemme trygt og sikkert i lyset af covid-19 på valgstederne i Billund Kommune tirsdag den 16. november til byråds- og regionsrådsvalget.
På alle valgsteder, der er åbne klokken 08-20, bliver der sat håndsprit op ved både ind- og udgange, ligesom personalet på valgstederne sørger for hyppig udluftning, og sørger for at sikre et godt flow på valgstedet for så vidt muligt at undgå kø.
Billund Kommune opfordrer borgerne til at stemme i de perioder, hvor der traditionelt set ikke er mange, som stemmer. Det er især i perioden klokken 8-15, at der er god plads, og igen klokken 19-20.
Man må som vælger gerne benytte mundbind på valgstedet, men der er ikke noget krav til at bære mundbind, ligesom der ikke er krav om at vise coronapas.
Er man mest tryg ved det, må man gerne medbringe eget skriveredskab. Det skal være en kuglepen i rød, blå, sort eller grøn farve eller en blyant.
Afstemning udenfor for visse grupper
For visse grupper af borgere er der mulighed for at stemme udenfor.
Det er borgere, som er smittet med covid-19 eller er i øget risiko, samt borgere som på grund af manglende førlighed eller svagelighed ikke kan bevæge sig ind i lokalet. Man skal være omfattet af ovenstående for at kunne stemme udenfor.
Der vil blive opsat skilte ved hvert valgsted med et telefonnummer, som man kan ringe til for at få kontakt til en valgsekretær, som sørger for, at man kan stemme udenfor.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum