Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.

Det bliver Henrik Møller Nielsen, som pr. 1. august sætter sig for bordenden som stabschef for Strategi, HR og Kommunikation. Han kommer med en solid ballast, senest som sekretariatschef ved Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.
”Jeg glæder mig meget til at byde Henrik velkommen. Han er velbevandret i den kommunale verden, og den helt rigtige til at fortsætte den gode udvikling for staben. Jeg er sikker på, at han med sin positive ledelsesstil og gode sans for samarbejde både internt og eksternt bliver en gevinst for Billund Kommune,” siger Thomas Foged, kommunaldirektør i Billund Kommune.
Henrik Møller Nielsen har en kandidat i Social Science (økonomi og statskundskab) og har en fortid i henholdsvis Haderslev Kommune og Esbjerg kommune. Han er bosat i Rødding med sin familie. Og han ser frem til at bidrage ind i den positive udvikling af kommunen:
"Efter 5 rigtigt gode år i Esbjerg kommune, glæder jeg mig nu helt vildt til at blive en del af Billund kommune og den helt særlige DNA, som man tydeligt fornemmer i kontaktfladerne med kommunen, dens dygtige medarbejdere og interessenter. Der er ikke mange kommuner med en så central placering i både den danske, men også den globale, bevidsthed og på mange måder gør det Billund Kommune, som bopælskommune og arbejdsplads, helt unik,” siger Henrik Møller Nielsen.
Henrik Møller Nielsen bliver stabschef for en afdeling med ca. 30 medarbejdere, der dækker funktionerne strategi, jura, kommunikation, HR og løn. Første arbejdsdag for den nye stabschef bliver mandag den 4. august.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkJens BaisgaardKommunikationskonsulent
Tlf:+45 20 37 81 48jbai@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum