Sådan kan danskere få en tryggere vinterferie i Thailand
10.2.2023 07:30:00 CET | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Forbered dig på den lange flyvetur
Fra det medicinske team hos Europæiske ERV lyder opfordringen: ”Forbered dig på den lange flyvetur på mere end 4 timer: Køb et par kompressionsstrømper. Kompressionsstrømperne forbedrer blodcirkulationen fra ben og fødder til hjertet, hvilket reducerer risikoen for blodpropper. Nogle grupper må ikke anvende kompressionsstrømper. Spørg altid din læge, hvis du er i tvivl.”
5 typiske skader for danske turister i Thailand
Skadesanmeldelser fra Europæiske ERV’s alarmcentral i Bangkok for de seneste 5 år taler deres tydelige sprog. De 5 mest forekommende sygdomme for danske turister, der har været i Thailand, er*:
- Diarré/maveinfektion
- Akut bronkitis
- Halsbetændelse
- Betændelse i øregangen
- Influenza
Minimér risikoen for maveinfektion/diarré
På den absolutte førsteplads over sygdomme er maveinfektionen. Det skyldes ofte, at de danske turister indtager uvante fødevarer, som i nogle tilfælde er tilberedt med lavere fødevarehygiejne end vi er vant til hjemmefra.
En stor del af charmen ved at tage til Thailand er at spise nye og spændende retter, så hvordan kombinerer man det med en ferie uden maveinfektioner? Det medicinske team hos Europæiske ERV anbefaler følgende:
- God håndhygiejne med grundig håndvask og/eller brug af sprit
- Undgå at spise fra gadekøkkener
- ”Cook it, boil it, peel it.”
Medbring medicin mod akut diarré på rejsen. Det kan købes i håndkøb.
Problemer med lunger, halsen eller ørerne
I disse tilfælde gælder det typisk om at få hurtig hjælp, så behandling kan startes hurtigst muligt. Derfor gælder det om at kontakte sit rejseforsikringsselskabs alarmcentral, som kan henvise til den rette behandling. Hos Europæiske ERV kan kunderne også– via videokald – tale med en dansktalende læge.
Influenza
Her gælder det om at vaske hænderne hyppigt og evt. anvende håndsprit. Samtidig anbefales det at undgå at berøre ansigtet (øjne, næse og mund). Og at minimere kontakt med personer, der allerede er smittet.
Enkle råd – stor effekt
Hver for sig lyder hvert råd ganske enkelt. Alligevel bidrager de til, at man kan nyde sin ferie i fulde drag.Når man rejser til Thailand, kan man med fordel være opmærksom på, at det blå sundhedsforsikringskort kan ikke bruges til noget i Thailand.
*I perioden 2020-2022 var covid-19 også en del af Top-5-listen.
Nøgleord
Kontakter
Peter Steen OlsenNordisk CFO
Tlf:23451154pst@europaeiske.dkBilleder
Information om ERGO Forsikring A/S
Om ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.
Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.
Dyr overraskelse kan vente danske studerende, der snart rejser ud på udveksling10.9.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af danske studerende pakker snart kufferten til et semester i udlandet. Men det blå sygesikringskort og indboforsikringen dækker sjældent hele opholdet, ofte kun de første måneder. ERGO Forsikring har samlet en tjekliste over det, studerende skal have styr på, før de rejser.
Sommerferien starter med feriestress i lufthavnen for hver fjerde dansker – ERGO råder til den alternative ferie24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde dansker starter ferien ud med dårligt humør og sved på panden, når de rejser med deres børn og ekstra oppakning gennem lufthavnen. Derfor peger ERGO Forsikring på den alternative kør-selv-ferie, hvor tempo, pauser og bagage i højere grad er i familiens egne hænder, og deler her 7 gode råd til en tryg og gnidningsfri køreferie.
ERGO Forsikring lancerer sundhedsforsikringer i Danmark: “Tryghed skal være let tilgængelig”27.5.2026 15:56:04 CEST | Pressemeddelelse
I foråret kunne ERGO Forsikring løfte sløret for, at de inden længe ville træde ind på det danske marked for sundhedsforsikringer. Hidtil har de i over 100 år gennem Europæiske ERV hjulpet danskerne på deres rejser, men fra nu af udvides trygheden til også at gælde sundhed, når ERGO Forsikring nu tilbyder sundhedsforsikringer for virksomheder i Danmark.
Forretningsrejsende frygter flyet, men overser de reelle risici på rejsen29.4.2026 13:49:09 CEST | Pressemeddelelse
Flyskræk overskygger fornuft for mange forretningsrejsende. Endda i så høj grad, at det tilbageholder dem helt fra at tage afsted. Men frygten står i kontrast til fakta. Fly er den sikreste form for transportmiddel – det er uforudsete hændelser på selve rejsen, der kan skabe problemer, fastslår ERGO Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



