Kræftens Bekæmpelse

Sådan baner vi vejen til et bedre liv efter kræftbehandlingerne

Del

Indsatserne for at hjælpe kræftpatienter i livet efter hospitalsbehandlingerne ligger hen i et vidensmæssigt mørke. Det er kritisk for patienterne og ineffektivt for samfundet. En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse skal bane vejen for, at kræftpatienter får tilbudt hjælp, der er underbygget af sikker viden.

- Vi må bare konstatere, at alt-alt for mange kræftpatienter siger til os, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og det er jo helt hul i hovedet, at samfundet tilsyneladende ofrer mange penge på et område uden at ane, om det nytter, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, foto: Kræftens Bekæmpelse, fotograf: Ditte Valente
- Vi må bare konstatere, at alt-alt for mange kræftpatienter siger til os, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og det er jo helt hul i hovedet, at samfundet tilsyneladende ofrer mange penge på et område uden at ane, om det nytter, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, foto: Kræftens Bekæmpelse, fotograf: Ditte Valente

Livet efter eller med kræft kan for nogle patienter være særdeles pinefuldt og problematisk. Men i denne del af kræftforløbet får patienter ikke den samme gode hjælp baseret på data og forskning, som de får under kræftbehandlingen på hospitalerne. Og der er heller ikke samme nationale oveblik og offentlig gennemsigtighed i, hvilke tilbud patienterne får. Det er stærkt problematisk, fremgår det af en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

- Fra vores egne undersøgelser blandt kræftpatienter ved vi, at 60 pct. af kræftpatienterne oplyser, at de oplever senfølger efter sygdommen og behandlingen. Og knap 40 pct. af kræftpatienter oplyser, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den hjælp, de har behov for, til at løse, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere her:
Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsnet i opfølgnings- og efterforløbet

Væsentligt problem
- Der er tale om et væsentligt problem. Manglende rehabilitering kan få alvorlige og livsødelæggende konsekvenser, som man kan undgå ved rettidig og relevant indsats. Derfor er det af afgørende betydning, at alle involverede instanser i sundhedsvæsenet, hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne øger deres fokus på hjælp til senfølger og livsudfordringer – ikke alene fysiske, men også psykiske og sociale, siger Jesper Fisker.

- Men fokus gør det ikke alene. Det er også nødvendigt at sikre viden og den nødvendige kapacitet, siger Jesper Fisker.

Foruroligende lidt viden
Ifølge Jesper Fisker har Danmark nogle af verdens bedste sundhedsregistre, der følger os fra vugge til grav. Men der eksisterer foruroligende lidt viden om de rehabiliterende indsatser, der allerede i dag skulle hjælpe patienter tilbage til en hverdag, der er så selvstændig og meningsfuld som muligt.

 - Vi hører, at kommunerne lægger mange kræfter i at hjælpe kræftpatienter med at genvinde deres fysiske og psykiske funktion efter de ofte hårde kræftbehandlinger på hospitalerne. Men der sker ingen systematisk opfølgning på hvem og hvor mange der får hvilke tilbud. Der eksisterer ikke systematisk viden om, hvilken gavn patienterne har af de forskellige tilbud fra kommuner og praktiserende læger, forklarer Jesper Fisker.

Hul i hovedet
- Vi må bare konstatere, at alt-alt for mange kræftpatienter siger til os, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og det er jo helt hul i hovedet, at samfundet tilsyneladende ofrer mange penge på et område uden at ane, om det nytter, siger Jesper Fisker.

På denne baggrund har Kræftens Bekæmpelse iværksat et arbejde for at kortlægge området for både rehabilitering og lindrende indsatser med henblik på at bane vejen til bedre tilbud til patienterne baseret på viden.

Læs mere om kortlægningen i rapporten:
Rehabilitering og palliative indsatser i forbindelse med kræft

Kompliceret at registrere
- Det er ikke nemt, at overvåge patientforløbet efter kræftbehandlingen, fordi den involverer praktiserende læger, hospitaler, hospicer og forskellige instanser i kommunerne, forklarer Linda Aagaard Thomsen, områdechef i Kræftens Bekæmpelse, der har stået i spidsen for kortlægningen.

- Der er ofte tale om tværfaglige og individuelt tilpassede tilbud med mange involverede aktører og en myriade af forskellige traditioner, henvisningskriterier og tidshorisonter.

 - Og det gør det ikke nemmere, at senfølger til kræft kan opstå flere år efter, at behandlingen er afsluttet. Denne kompleksitet gør det svært – men ikke mindre væsentligt – at der sker en systematisk vidensopsamling undervejs i patientens forløb, forklarer hun.

Ifølge Linda Aagaard Thomsen har nogle kommuner iværksat lokale tiltag, der skal overvåge og forbedre kvaliteten af indsatserne.

 - Det er fint. Men disse tiltag kan ikke bruges til en opfølgning på kvaliteten på tværs af kommuner, men de kan jo inspirere til, hvordan vi kan gøre det på nationalt plan, siger hun.

Efterlyser nationale mål og standarder
Kræftens Bekæmpelse foreslår derfor, at alle involverede instanser bliver enige om gode standarder for rehabilitering og palliation.

- Der skal sættes standarder for, hvordan alle med kræft får afdækket deres behov for rehabiliterende og palliative indsatser, hvordan der henvises til de rigtige instanser, og hvem der gør hvad på tværs af organisationer.

 - På det grundlag kan der sættes nationale mål for kvaliteten og følges op på målene med data fra hele landet. Så ved alle de forskellige lokale og regionale offentlige instanser, hvad de skal levere. Og så ved patienterne, hvad de kan forvente, siger Linda Aagaard Thomsen.

Læs mere i rapporten:
Rehabilitering og palliative indsatser i forbindelse med kræft

FAKTABOKS: Kræftpolitisk Forum om rehabilitering og palliation

Rapporten ’Rehabilitering og palliative indsatser i forbindelse med kræft’ offentliggøres i forbindelse med Kræftpolitisk Forum, der afholdes den 24. marts 2021. 

FAKTABOKS: Viden om kvalitet i kræftpatientforløb
Temarapporten ’Rehabilitering og palliativer indsatser i forbindelse med kræft’ er en del af forskningsprojektet ”Viden om kvalitet i kræftpatientforløb”, der med støtte fra Knæk Cancer skal kortlægge huller i den eksisterende viden om kræftpatienters forløb i det danske sundhedsvæsen med henblik på at stille forslag om forbedringer.

De øvrige rapporter er:

Et overblik: Bedre brug af data for bedre liv med kræft

Kvalitetsmonitorering i de kliniske kvalitetsdatabaser

Viden om kvalitet i opsporing og diagnostik af kræft


Læs også:
Hjælps os med at kaste lys over hele kræftforløbet

Nøgleord

Kontakter

For mere information ring til Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00

Billeder

- Vi må bare konstatere, at alt-alt for mange kræftpatienter siger til os, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og det er jo helt hul i hovedet, at samfundet tilsyneladende ofrer mange penge på et område uden at ane, om det nytter, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, foto: Kræftens Bekæmpelse, fotograf: Ditte Valente
- Vi må bare konstatere, at alt-alt for mange kræftpatienter siger til os, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og det er jo helt hul i hovedet, at samfundet tilsyneladende ofrer mange penge på et område uden at ane, om det nytter, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, foto: Kræftens Bekæmpelse, fotograf: Ditte Valente
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Danske og internationale forskere afslører en afgørende brik i delingen af vores celler14.4.2021 17:44:27 CEST | Pressemeddelelse

Det er umuligt at se med det blotte øje, og de fleste af os aner ikke, vi har det. Alligevel har det betydning for en proces, der hver dag sker tusindvis af gange i vores krop. Som kulminationen på adskillige års forskning, viser forskere fra Kræftens Bekæmpelse nu, at proteinet Ambra1 spiller en helt central rolle for delingen af vores celler. Det er viden, som måske kan være første skridt på vejen til personlig medicin til en lang række kræftpatienter.

Kender du de fem farlige forandringer? Få gode råd til at tjekke modermærkerne12.4.2021 09:01:28 CEST | Pressemeddelelse

Danmark har en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft, og hver uge dør fem personer af sygdommen. Men modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes. Med kampagnen ’Tjek Mærkerne’ sætter Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab fokus på, hvordan vi tjekker vores modermærker, og hvilke fem forandringer vi skal holde øje med.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum