Så mange millioner kostede stormen Malik

Efter stormen Malik blæste over Danmark i sidste weekend, har telefonlinjerne været rødglødende hos landets forsikringsselskaber. Nu er stormen ved at være reddet af og hos forsikringsselskabet Codan, begynder man at kunne ane det samlede beløb til skadeudgifter for sig.
Fredag eftermiddag er der således registreret 1.835 skader hos Codan, hvoraf størstedelen var til den lettere side. Baseret på en forventning om at antallet af skader når op på 2.500-2.700, anslår forsikringsselskabet, at det totale beløb til skadeudgifter bliver 30-35 millioner kroner, mens den gennemsnitlige skade forventes at være på 12.000-14.000 kr.
De hyppigste skader kunderne i Codan ringer ind med, er knuste drivhuse, mindre tagskader samt væltede hegn og havetrampoliner. Der er kun registreret enkelte større skader på bl.a. gavle og skader som følge af væltede træer.
For skadedirektøren i Codan, Henrik Bundgaard, er det naturligvis en lettelse at stormen ikke blev så slem som først antaget, men det bør ifølge ham også tjene som et varsel om det vejr, vi fremover kan forvente.
”Det lader heldigvis til, at stormen Malik ikke blev så slem, som vi frygtede, da den først blev varslet. Det er vi selvfølgelig lettede over - både på vores egne, men først og fremmest vores kunders vegne,” siger han og forsætter.
”Med det sagt så håber jeg, at danskerne nu indstiller sig endnu mere på at storme som Malik - og de som er værre - bliver langt hyppigere i takt med, at vi fremover vil se vildere vejr som en konsekvens af klimaforandringerne,” siger Henrik Bundgaard og understreger at de anslåede skadesudgifter alene er til skader fra vind og blæst - ikke som følge af stormflod, hvilket er en statsdrevet ordning og afgørelse.
Malik nåede ikke Bodil og Allan til sokkeholderne
Det står nu klart, at Malik ikke når op på samme niveau som de seneste to storme herhjemme fra 2013, Bodil og Allan - hverken når det gælder stormstyrke eller omkostningerne forbundet med skaderne.
Til sammenligning resulterede stormen Allan i 9.121 indberettede skader til Codans skadeafdeling med en samlet udgift på 233 millioner kr., mens Bodil forvoldte 6.688 skader, der samlet set kostede 141 millioner kr.
Kunderne kvitterer for hurtig hjælp
Codan har siden søndag haft travlt med at hjælpe alle de kunder, som har ringet ind eller selvbetjent sig online, hurtigt videre. Mandag var den dag med flest opkald. Her håndterede Codan over 200 opkald i timen, og ser man bort fra en enkelt time mandag formiddag, har der på intet tidspunkt i løbet af ugen været kø på linjerne. En præstation som kunderne kvitterer for med en NPS-score på et stykke over 70.
”Jeg er meget stolt over den måde vi har været der for vores kunder i denne kritiske situation. Vi har været hurtige til at hjælpe dem, og det har de kvitteret for, ved at give os en meget høj NPS score, hvilket er et udtryk for deres villighed til at anbefale os til andre,” siger Henrik Bundgaard.
Fakta
Status hos Codan fredag kl 14:00:
- 1.835 registrerede skader
- 70% af skaderne hører til den mindre kategori
Forventning:
- Total antal skader bliver 2.500-2.700
- Total skadeudgifter bliver 30-35 millioner kroner
Nøgleord
Kontakter
Anders LorenzenPresse- & kommunikationsspecialist
Tlf:30378803afl@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er i dag ejet 50% af den canadiske forsikringskoncern Intact Financial Corporation og 50% af danske Tryg A/S. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
Ny undersøgelse: Forældre efterlyser mere undervisning i svømning og vandsikkerhed i skolen20.6.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for få børn lærer at begå sig sikkert i og omkring vand, og det bekymrer de danske forældre. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre til skolebørn ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum