Så mange færre offentligt ansatte svarer Konservatives plan til i den enkelte kommune og landsdel
15.9.2022 08:15:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

VELFÆRD
Væksten i det offentliges forbrug skal ikke følge med befolkningsudviklingen, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.
Med en ny 2030-plan har partiet beskrevet, at væksten i det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,13 procent ud over forsvaret. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde, at der vil være 39.000 færre offentligt ansatte i 2030, når der også skal være råd til køb af varer og tjenester.
I for eksempel Randers Kommune svarer det til, at der skal være 640 færre offentligt ansatte i 2030. Det viser ny analyse fra den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tal fra samme analyse viser samtidig en markant stigning i plejekrævende borgere i eksempel Randers Kommune. Frem mod 2030 vil der ifølge Finansministeriets befolkningsfremskrivninger således komme 740 flere ældre over 70 år og 2.240 flere børn under 7 år.
Byen København, Østjylland og Sydjylland er de tre landsdele, hvor den lave vækst i det offentlige forbrug svarer til flest offentligt ansatte.
"De Konservative vil gennemføre en økonomisk politik, der vil koste rigtig mange hænder i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Velfærden er i forvejen presset rigtig mange steder, og selvom befolkningsfremskrivningerne viser, at der kommer mange flere ældre og børn frem mod 2030, vil Det Konservative Folkeparti indføre et loft på det offentlige forbrug, der vil betyde, at der skal være færre offentligt ansatte,” siger tænketanksdirektøren.
Analysen beskriver både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser i den enkelte kommune og landsdel som geografisk områd, dog eksklusive forsvaret.
Så mange færre offentligt ansatte svarer De Konservatives plan til i den enkelte landsdel
|
Landsdel |
Ændring i stillinger (efter arbejdssted) |
Ændring i 0-6-årige |
Ændring i 70+-årige |
|
Bornholm |
-300 |
400 |
1.200 |
|
Byen København |
- 6.500 |
8.100 |
9.700 |
|
Fyn |
-3.400 |
4.800 |
12.100 |
|
Københavns omegn |
-4.200 |
3.800 |
6.700 |
|
Nordjylland |
-3.900 |
4.800 |
13.900 |
|
Nordsjælland |
-2.400 |
4.800 |
10.500 |
|
Sydjylland |
-4.600 |
3.300 |
17.600 |
|
Vest- og Sydsjælland |
-3.500 |
2.700 |
15.800 |
|
Vestjylland |
-2.800 |
1.000 |
11.500 |
|
Østjylland |
-6.000 |
14.200 |
22.500 |
|
Østsjælland |
-1.600 |
3.000 |
3.700 |
|
I alt |
-39.000 |
50.900 |
125.100 |
Kilde: AE pba. af Finansministeriet samt udtræk fra Danmarks Statistiks registre
Anm.: Den offentlige beskæftigelse dækker både ansatte i kommunerne, regionerne og staten, dog ikke ansatte i forsvaret.
Se også tal for den enkelte kommune i analysen her
Skal bruges på skæve skattelempelser
Besparelserne på det offentlige forbrug vil Det Konservative Folkeparti blandt andet bruge på at lempe personskatter for 29 milliarder kroner, herunder en afskaffelse af topskatten. Den rigeste procent af danskerne vil få 108.000 kroner mere til sig selv om året, mens den typiske dansker vil få cirka 2.800 kroner.
Generelt går de største skattelempelser til borgere i Nordsjælland og Københavnsområdet. Således er 19 ud af de 20 højst placerede kommuner fra Nordsjælland eller Københavnsområdet. Skanderborg Kommune sniger sig med i top-20 – på en 20.-plads.
Derfor vil antallet af medarbejdere i det offentlige falde med Papes plan
Der er flere årsager til, at antallet af medarbejdere vil falde, også selvom der afsættes penge til en lille realvækst i det offentlige forbrug.
For det første følger lønnen i det offentlige som hovedregel lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der gradvist bliver råd til færre medarbejdere i takt med, at reallønnen stiger, og lønkvoten fastholdes.
For det andet er der behov for flere vare- og tjenesteindkøb i den offentlige sektor i takt med den demografiske udvikling. For eksempel vil der være behov for mere medicin og udstyr i sundhedsvæsenet, i takt med at der bliver flere ældre, som har behov for ydelser på sundhedsområdet. Dertil kommer en løbende kvalitetsforbedring af teknologi, behandlinger med videre, som vil medføre et øget udgiftspres på varekøbet.
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
