Så er havnebadet i Nykøbing på vej
7.9.2021 12:56:31 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan skal et havnebad i Nykøbing se ud? Hvordan skal den tekniske løsning for havnebadet være? Og hvordan sikrer man en god drift af badefaciliteterne? Det er nogle af de spørgsmål, som et lokalt rådgiverfirma skal hjælpe Guldborgsund Kommune med at undersøge og svare på, inden selve byggeriet af havnebadet kan tage form.
Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune besluttede på sit møde tirsdag at frigive én million kroner til første fase af etableringen af et havnebad. Havnebadet er en del af udviklingen af erhvervshavnen i Nykøbing, der over de kommende år vil forvandle sig til et rekreativt området, som både borgere og turister kan nyde godt af.
Allerede denne sommer har der været nogle pop-up-aktiviteter på havneområdet med loungemøbler til fri afbenyttelse og en café, og foreningen Guldborgsund Aqua Sport har etableret en wakeboardbane i vandet lige ud for havnen.
Borgmester John Brædder glæder sig til, at der snart kommer et fast havnebad til glæde for byens borgere og alle andre, der har lyst til en dukkert, når de er i Nykøbing.
”Vi er så heldige, at vi har over 300 kilometer kyststrækning i Guldborgsund Kommune, og vi har nogle af Danmarks bedste badestrande. I de senere år er vi også begyndt at tænke vand- og havnemiljøet ind som rekreative områder i vores byer, og her er et havnebad helt oplagt. Nu sætter vi gang i projektet, og jeg glæder mig til den dag, hvor vi kan indvie et havnebad i Nykøbing,” siger John Brædder.
Første fase af havnebadet skal lægges frem til politisk behandling i december i år.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
