Børnene får for lidt opmærksomhed fra de voksne, det halter gevaldigt med sprogarbejdet og børnene mødes ikke af gode nok læringsaktiviteter.

Det er det dystre billede, der tegner sig af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver, i en ny national evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut netop har offentliggjort.

”Niveauet er alt for mange steder rystende ringe. Der mangler tydeligt mål og retning for den pædagogiske indsats, som virker tilfældig, hvis ikke helt fraværende,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

Ifølge undersøgelsen har 6 % af børnehaverne en utilstrækkelig kvalitet, som dækker over, at der ligefrem er mangler i læringsmiljøet. For eksempel kan der være manglende opmærksomhed fra de voksne eller mangel på legematerialer. 75 % af institutionerne betegnes som havende en ”tilstrækkelig” kvalitet. Og selv om det lyder betryggende, er tallet faktisk stærkt bekymrende. For ser man på klassificeringen i målemetoden, kaldet ECERS-3, udtrykker kategorien ”tilstrækkelig” alene et minimalt forsvarligt niveau.

”Jeg ville være bekymret for selv at lægge barn til de institutioner. Tilbage står, at kun knap hver femte børnehave leverer en god kvalitet, mens ingen klarer sig fremragende. Det er katastrofalt og særligt bekymrende i forhold til de mere sårbare børn, men alle børn, som hver dag er i en institution med lav kvalitet, lider jo under dette her,” siger Kim Henriksen.

Særligt det, at det i mere end hver tredje børnehave (35 %) står sløjt til med interaktionen børnene imellem og børn og voksne indbyrdes, er bekymrende, påpeger Kim Henriksen:

”Interaktion er jo forudsætningen for al aktivitet. Er interaktionen fraværende eller ligefrem negativ, har det stor betydning for børnenes trivsel og udvikling – og vi ved jo alle, hvor stor betydning trivsel i de første leveår har for børnenes udvikling fremadrettet i livet.”

Ifølge Kim Henriksen kan vi ikke forlade os på, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer vil ændre markant på forholdene, som belyses i rapporten. For selv om tilstrækkeligt personale er en forudsætning for at lykkes med det pædagogiske arbejde, handler kvalitet også om andet og mere end det.

”Vi skal have uddannet pædagogmedhjælperne til pædagogiske assistenter. Men det handler i høj grad om, at der er behov for bedre ledelse: At ledelsen sikrer, at man taler sammen om kerneopgaverne, at der sker en fælles refleksion over den pædagogiske indsats og at der er et stærkt arbejdsfællesskab, hvori man løbende får og giver hinanden faglig sparring. Det ved vi fra vores medlemmer er en mangelvare i dag,” siger Kim Henriksen.

Samme pointer vil sektorformanden tage med, når han deltager i paneldebat på KL’s Børnetopmøde i Aalborg fredag den 31. januar.