Rygmarv og velbehag bestemmer om vi går eller løber

Igennem lang tid har forskere undret sig over, hvorfor vi skifter fra gang til løb, og på hvilket tidspunkt vi gør det.

- Tidligere mente man, at det handlede om, hvornår løb var mere energieffektivt end gang. Men der er forskning, som peger på, at det slet ikke er energiforbruget, det handler om. Det kan derimod være styret af nogle netværk af nerveceller i rygmarven, fortæller Ernst Albin Hansen, lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.

Rygmarven og velbehaget bestemmer

Forskerne har fundet ud af, at disse netværk af nerveceller i rygmarven er ansvarlige for mange af de rytmiske bevægelser, som vi hele tiden mere eller mindre ubevidst foretager. De opfanger et signal fra hjernen om at sætte bevægelsen i gang, og så sørger nervecellerne for, at vi holder bevægelserne kørende.

Men der hører mere til historien end det. Nervecellernes funktion kobles nemlig også til et fænomen kaldet ’adfærdsmæssig tiltrækning’. Ernst Albin Hansen forklarer:

- Vi har alle sammen en selvvalgt skridtfrekvens, som føles behagelig for os. Nervecellerne er involveret i at opretholde den skridtfrekvens. Gang har en ’adfærdsmæssig tiltrækning’ ved en skridtfrekvens omkring 60, mens den for løb er omkring 80. Så jo mere skridtfrekvensen nærmer sig 80, jo større er sandsynligheden for, at vi vil foretrække at løbe, fordi det føles rarere for os. 

Gavner både syge og raske

Den nye viden om bevægelsessystemet kan bruges til at udvikle endnu mere effektive robotben, som kan hjælpe lamme mennesker med at gå. En teknologi, der også kan hjælpe raske mennesker til bedre fysisk udholdenhed.

- Hvis man skal have gavn af disse robotben, skal teknologiens software vide, hvordan den skal styre overgangen mellem gang og løb for den person, der anvender benene. Vores forskning viser, hvor den overgang er, slutter Ernst Albin Hansen.