Rygetrangen kan måske dæmpes med kendt medicin

Rygning er en af de største udfordringer for folkesundheden. 15.920 danskere mister hvert år livet på grund af de afhængighedsskabende cigaretter, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.
Samtidig vil hele 75 procent af de daglige rygere gerne stoppe med at ryge.
Så hvorfor stopper de så ikke bare? Svaret er nikotin, der er et af de mest afhængighedsskabende stoffer, man kender til.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er næsten hver fjerde dansker afhængig af mindst ét nikotinprodukt. Og de unges brug af snus og e-cigaretter stiger. Desværre har man endnu ikke en effektiv behandling til at dæmpe nikotintrangen.
Det kan forskning fra Københavns Universitet måske lave om på, viser nyt studie.
”I forbindelse med et musestudie om overvægt opdagede vi nærmest ved et tilfælde, at et velkendt lægemiddel, liraglutide, som man bruger til behandling af diabetes og overvægt, påvirker nikotins effekt på hjernen. Liraglutide hæmmer effekten af nikotin på belønningssystemerne i hjernen,” fortæller lektor og hovedforfatter til studiet Christoffer Clemmesen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at de to stoffer GLP-1 og nikotin påvirker belønningssystemet i hjernen. Når man indtager nikotin i form af for eksempel tobak, frigiver man en masse dopamin i hjernen, som fungerer som en slags belønning. Det er blandt andet derfor, det er svært at stoppe med et nikotinprodukt.
”Da vores studie havde til formål at undersøge noget helt andet, det vil sige om de to stoffer interagerer for at fremkalde vægttab, forfulgte vi ikke den overraskende effekt på dopaminsystemet, og yderligere studier er derfor påkrævet for at undersøge om musene, der behandles med liraglutide, faktisk også indtager mindre nikotin,” understreger Christoffer Clemmesen.
Kliniske forsøg på vej om nikotinafhængighed
I studiet, der er udkommet i det anerkendte tidsskrift Cell Reports, har forskerne undersøgt to kendte stoffer, der påvirker appetitten: GLP-1 og nikotin. GLP-1 er kendt fra adskillige diabetes-lægemidler og slanke-medicin.
Forskerne ved også, at nikotin øger kroppens energiomsætning, og det er associeret med en risiko for at tage på, når man stopper med sit nikotinprodukt.
Det er altså de to stoffer, som i kombination ser ud til at kunne accelerere et vægttab, og GLP-1 i sig selv ser ud til at have en effekt på at dæmpe nikotintrangen. Og ved et kig i den internationale database for kliniske forsøg, kan man lige nu se, at der er flere studier i gang, der netop tester, om GLP-1 baserede lægemidler kan hjælpe folk til at stoppe med at ryge.
Man kan gå på opdagelse i databasen her.
Samarbejde med KU-hjerneforskere
At GLP-1 og nikotin interagerer og forstærker effekten af hinanden, er relativ ny viden, forklarer Christoffer Clemmesen.
Stofferne påvirker de samme neuroner i bestemte områder af hjernen, og forskerne kunne meget specifikt vise, at GLP-1 påvirker kroppens følsomhed over for nikotin.
”Derfor ville vi i første omgang undersøge, om kombinationen af nikotin og GLP-1 kan være en effektfuld måde at reducere overvægt på. Vi så nogle rigtige spændende effekter i forsøgsdyr-modellerne. Vi lavede yderligere studier, der har med belønningssystemerne og appetitreguleringssystemer at gøre,” fortæller Christoffer Clemmesen.
”Vi var overraskede over, hvor meget interaktion der er mellem GLP-1 og nikotin i hjernen. Det er velkendt, at både GLP-1 og nikotin påvirker fødeindtaget, men det lader så også til, at det giver ekstra effekt, når det gives sammen – både i forhold til, at man indtager mindre føde, men så med den ’bivirkning’, at der bliver frigivet mindre dopamin, som kan vise sig at dulme rygetrangen,” siger han.
I de forsøg, hvor forskerne undersøgte belønningssystemerne i hjernen, samarbejdede de med Professor Ulrik Gethers forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, som har et særligt setup, hvor de kan måle dopaminfrigivelse i hjernens belønningssystem.
Forskerholdet har ikke planer om kliniske studier hvor de undersøger samspillet mellem GLP-1 baserede lægemidler og nikotin, men håber, at deres arbejde kan få de farmaceutiske virksomheder får øjnene op for området.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Christoffer Clemmesen
+45 22 91 63 33
chc@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum