Rygetrangen kan måske dæmpes med kendt medicin
24.5.2023 10:22:10 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Rygning er en af de største udfordringer for folkesundheden. 15.920 danskere mister hvert år livet på grund af de afhængighedsskabende cigaretter, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.
Samtidig vil hele 75 procent af de daglige rygere gerne stoppe med at ryge.
Så hvorfor stopper de så ikke bare? Svaret er nikotin, der er et af de mest afhængighedsskabende stoffer, man kender til.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er næsten hver fjerde dansker afhængig af mindst ét nikotinprodukt. Og de unges brug af snus og e-cigaretter stiger. Desværre har man endnu ikke en effektiv behandling til at dæmpe nikotintrangen.
Det kan forskning fra Københavns Universitet måske lave om på, viser nyt studie.
”I forbindelse med et musestudie om overvægt opdagede vi nærmest ved et tilfælde, at et velkendt lægemiddel, liraglutide, som man bruger til behandling af diabetes og overvægt, påvirker nikotins effekt på hjernen. Liraglutide hæmmer effekten af nikotin på belønningssystemerne i hjernen,” fortæller lektor og hovedforfatter til studiet Christoffer Clemmesen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at de to stoffer GLP-1 og nikotin påvirker belønningssystemet i hjernen. Når man indtager nikotin i form af for eksempel tobak, frigiver man en masse dopamin i hjernen, som fungerer som en slags belønning. Det er blandt andet derfor, det er svært at stoppe med et nikotinprodukt.
”Da vores studie havde til formål at undersøge noget helt andet, det vil sige om de to stoffer interagerer for at fremkalde vægttab, forfulgte vi ikke den overraskende effekt på dopaminsystemet, og yderligere studier er derfor påkrævet for at undersøge om musene, der behandles med liraglutide, faktisk også indtager mindre nikotin,” understreger Christoffer Clemmesen.
Kliniske forsøg på vej om nikotinafhængighed
I studiet, der er udkommet i det anerkendte tidsskrift Cell Reports, har forskerne undersøgt to kendte stoffer, der påvirker appetitten: GLP-1 og nikotin. GLP-1 er kendt fra adskillige diabetes-lægemidler og slanke-medicin.
Forskerne ved også, at nikotin øger kroppens energiomsætning, og det er associeret med en risiko for at tage på, når man stopper med sit nikotinprodukt.
Det er altså de to stoffer, som i kombination ser ud til at kunne accelerere et vægttab, og GLP-1 i sig selv ser ud til at have en effekt på at dæmpe nikotintrangen. Og ved et kig i den internationale database for kliniske forsøg, kan man lige nu se, at der er flere studier i gang, der netop tester, om GLP-1 baserede lægemidler kan hjælpe folk til at stoppe med at ryge.
Man kan gå på opdagelse i databasen her.
Samarbejde med KU-hjerneforskere
At GLP-1 og nikotin interagerer og forstærker effekten af hinanden, er relativ ny viden, forklarer Christoffer Clemmesen.
Stofferne påvirker de samme neuroner i bestemte områder af hjernen, og forskerne kunne meget specifikt vise, at GLP-1 påvirker kroppens følsomhed over for nikotin.
”Derfor ville vi i første omgang undersøge, om kombinationen af nikotin og GLP-1 kan være en effektfuld måde at reducere overvægt på. Vi så nogle rigtige spændende effekter i forsøgsdyr-modellerne. Vi lavede yderligere studier, der har med belønningssystemerne og appetitreguleringssystemer at gøre,” fortæller Christoffer Clemmesen.
”Vi var overraskede over, hvor meget interaktion der er mellem GLP-1 og nikotin i hjernen. Det er velkendt, at både GLP-1 og nikotin påvirker fødeindtaget, men det lader så også til, at det giver ekstra effekt, når det gives sammen – både i forhold til, at man indtager mindre føde, men så med den ’bivirkning’, at der bliver frigivet mindre dopamin, som kan vise sig at dulme rygetrangen,” siger han.
I de forsøg, hvor forskerne undersøgte belønningssystemerne i hjernen, samarbejdede de med Professor Ulrik Gethers forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, som har et særligt setup, hvor de kan måle dopaminfrigivelse i hjernens belønningssystem.
Forskerholdet har ikke planer om kliniske studier hvor de undersøger samspillet mellem GLP-1 baserede lægemidler og nikotin, men håber, at deres arbejde kan få de farmaceutiske virksomheder får øjnene op for området.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Christoffer Clemmesen
+45 22 91 63 33
chc@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
Her er Københavns Universitets valgeksperter4.3.2026 16:14:11 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er i gang. Der er stor efterspørgsel på ekspertkilderne. Her er Københavns Universitets liste med et udpluk af forskere, der kan agere eksperter i valgkampen.
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
