Rudersdal Kommune vinder 3. pladsen som Årets Ungdomskommune 2021
26.2.2021 13:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune løber med 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 2021.
Prisen uddeles af DUF – Dansk Ungdoms Fælles, som hvert år kårer en 1., 2. og 3. plads blandt landets kommuner på vegne af 600.000 børn og unge fra det frivillige foreningsliv.
Rudersdal Kommune vinder den flotte 3. plads, fordi kommunen arbejder hårdt for at gøre op med den præstations- og perfekthedskultur, der hersker blandt unge. Blandt andet med initiativet ”Fest i Åbne Sår” sættes der et fokus på, at unge skal blive bedre til at acceptere hinanden og ikke mindst sig selv.
Samtidig forsøger kommunen at fortælle unge, at ”det er okay ikke at være okay”, der kan hjælpe med at sænke præstationspresset samt sætte ord og følelser på, hvordan man har det.
"Det er vigtigt at sætte ind"
Chris Preuss, formand for DUF, udtaler:
”Ruderdal Kommune arbejder med noget så essentielt som et opgør med præstations- og perfekthedskulturen. Det handler grundlæggende om trivslen. En del af unges mistrivsel har grobund i præstations- og perfekthedskulturen, og her er det vigtigt at sætte ind”
Chris Preuss og resten af dommerpanelet faldt særligt over budskabet om, at det ikke er godt at have det skidt, men at det er okay.
”Budskabet er udviklet af unge til andre unge, og der viser blot, at den ung-til-ung-tilgang, som kommunen understøtter, er helt afgørende for, at man får løftet trivslen blandt unge teenagere. Det fortjener anerkendelse, og vi håber, at flere kommuner vil lade sig inspirere til lignende budskaber”, lyder det fra Chris Preuss.
Vinderen af prisen er i år Faaborg-Midtfyn Kommune, mens Holbæk Kommune indtager 2. pladsen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte L. SøePolitisk konsulent
Tlf:60201418bs@duf.dkChris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkLinks
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Om prisen
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.
Årets dommerpanel består af:
- Chris Borup Preuss, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
- Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune, sidste års vinderkommune
- Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning
- Nicklas Lindsten, formand for NAU – Netværket af Ungdomsråd
Læs mere om Ungdomskommuneprisen 2021 på duf.dk/ungdomskommune
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
