Royal Run: Ruterne starter på Torvet og slutter på havnen
26.4.2023 09:01:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Forberedelserne til Royal Run i Nykøbing F har været i gang hele året, og nu kan Guldborgsund Kommune og Royal Run endelig løfte sløret for de tre ruter, som deltagerne skal ud på. Ruterne er udarbejdet i samarbejde med Guldborgsundløberne og Guldborgsund Triathlonklub.
”Som kommune er vi utrolig heldige. Igen står vi med et projekt, hvor vi har et fantastisk samarbejde med lokale foreninger, og uden de samarbejder, var det vanskeligt at komme i mål. De to foreninger, som har været med til at planlægge ruterne har lagt meget arbejde i at koordinere sikkerhed og logistik samtidig med, at deltagerne får en god oplevelse fyldt med seværdigheder i Nykøbing F. Det er første gang at Royal Run afvikles på Lolland-Falster, så jeg er naturligvis glad for, at ruten forbinder begge øer til ét stort arrangement, hvor alle kan være med” siger Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Startområdet for alle tre distancer er på Torvet i Nykøbing F. Uanset om deltagerne løber 1 mile, 5 kilometer eller 10 kilometer, kommer de igennem byens gamle gader og stræder, hvor de blandt andet passerer Klosterkirken og byens gamle vandtårn. Målområdet er placeret på havnen, så deltagerne slutter turen af med at løbe langs Guldborg Sund.
Deltagerne på 5 og 10-kilometerruten kan se frem til en unik rute forbi Østre Kirkegaard og byens historiske sukkerfabrik efterfulgt af en tur ud på Kong Frederik den IX's Bro. De som løber 5 kilometer, vender rundt på broen og løber mod mållinjen igennem byen, og deltagerne på 10-kilometerruten går eller løber til Sundby på den anden side af sundet. Her fortsætter turen forbi sejlklubben langs vandet og ind gennem områdets smukke alléer. Tilbage i midtbyen mødes alle tre ruter på Klosterstrædes brosten ved de smukke gamle bygninger.
Når målstregen passeres på Havnepladsen, ankommer man til masser af fest og underholdning på en etableret eventplads. Her vil der være aktiviteter og forplejning for hele familien – både for deltagere og publikum.
Alle tre ruter i Nykøbing F kan ses her.
Royal Run vil give flere ændringer i trafikken. Læs mere på guldborgsund.dk/royalrun. Beboere der bor på eller i nærheden af ruterne vil få direkte besked om, hvordan de bliver påvirket af ændringerne.
Om Royal Run
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
- Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg
- Der var tilmeldt 91.732 deltagere til Royal Run ’22
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Kontakter
Laurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkOle K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kunstprojekt for børn og forældre i vinterferien: Vasen som krop27.1.2026 14:20:43 CET | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket i Nykøbing F inviterer indenfor i vinterferien, hvor børn og voksne kan hjæpe til med et spændende kustprojekt sammen med billedkunstneren Emil Krog
Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)27.1.2026 14:02:16 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til bogcaféer20.1.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Elsker du at læse? Ønsker du nye læseanbefalinger?
Giv børnene flere gode læseoplevelser14.1.2026 11:24:24 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne give børnene flere gode læseoplevelser? Eller trænger du selv til ny inspiration til børne- og ungdomsbøger?
Kan du lide at læse og vil du gerne være med i et fællesskab om læsning?14.1.2026 10:24:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så kan du melde dig til et gratis guidet fælleslæsningshold, som styres af Guldborgsund-bibliotekernes frivillige læseguide, Connie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

