Mediator A/S

Royal Copenhagen: På bar bund uden hjælp til kemisk APV

Del
Nye regler for Kemiske APV’er forpligter virksomheder til at beskrive kemiske arbejdsprocesser og risici. Konsulenthuset Mediator hjalp Royal Copenhagen med at skabe overblik over 100 forskellige kemikalier.
Royal Copenhagen arbejder til dagligt med mange forskellige kemikalier. I den kemiske APV skal der beskrives handleplaner og sikkerhedsprocedure for hvert enkelt af disse stoffer. Foto: PR.
Royal Copenhagen arbejder til dagligt med mange forskellige kemikalier. I den kemiske APV skal der beskrives handleplaner og sikkerhedsprocedure for hvert enkelt af disse stoffer. Foto: PR.

Sikkerhed frem for alt. Sådan burde udgangspunktet være for alle ledere af virksomheder i Danmark – især hvis medarbejderne er i kontakt med farlige kemikalier i deres arbejde. Derfor har Arbejdstilsynet fra den 1. juli 2019 gjort det lovpligtigt, at alle virksomheder skal udarbejde beskrivelser af deres arbejdsgange med kemikalier - de såkaldte kemiske APV’er. Loven er lavet for at sikre, at alle ansatte kender til risikoen ved det pågældende stof, og at de instrueres i, hvilke værnemidler de skal bruge.

– Inden kravet om kemiske APV’er endte brugsanvisningerne og informationerne om sikkerhedsforhold ofte i en mappe uden reelt at blive anvendt. Det har ikke været en brugbar løsning. De nye kemiske APV’er er en god måde at gøre opmærksom på risici. Fortolkes og bruges de aktivt og korrekt, kan de skabe stor værdi og ikke mindst tryghed på arbejdspladsen, siger Jens Haugaard, CEO i konsulenthuset Mediator, der har speciale i kemi, miljø og farligt gods. Han tilføjer:

– Alt arbejde med kemikalier er kompliceret, og ikke to virksomhed er ens. Selv med de bedste intentioner om at udarbejde og følge de kemiske APV’er, kan det være svært at gennemskue, hvilke forbehold der skal tages, hvilke værnemidler der skal tages i brug – og ikke mindst, hvordan informationen gives bedst videre til ens ansatte. Misforståelser, manglende viden og dårlig kommunikation kan i værste tilfælde føre til, at folk kommer slemt til skade.

Fra belastning til værdi
At oversætte kompliceret kemisk fagsprog til forståelig information kan være besværligt og udgøre en tidsslugende byrde for ledere og sikkerhedsansvarlige. Præcis sådan en oplevelse havde Henrik Toft, der er fabrikschef på Royal Copenhagen produktionsanlæg i Glostrup.

– Vi var midt i processen at blive ISO-certificeret, da den nye lovgivning om Kemisk APV’er kom ind fra højre. Vi var fuldstændigt på bar bund, og jeg tænkte uha nej, det bliver svært at håndtere. Vi er eksperter i at lave porcelæn – ikke risikovurdering af de mere end 100 forskellige kemikalier, vi anvender, fortæller Henrik Toft, der på grund af opgavens uoverskuelighed hyrede konsulenthuset Mediator.

– Jens Haugaard fik os hurtigt ned på jorden, og han hjalp os med at skabe et overblik over reglerne og forløbet. Vi skulle blandt andet lave en lovliste samt beskrive alle vores kemikalier og hvad vi bruger dem til. Mediator var en stor hjælp i denne proces. Samtidig har Mediator gennemgået alle vores arbejdsprocesser, vurderet sikkerheden og udarbejdet risikovurderinger. Men det er et langt sejt træk, og vi ser Mediator som en fast samarbejdspartner, som vi altid kan spørge om hjælp, beskriver Henrik Toft.

Ifølge Henrik Toft har Royal Copenhagen altid haft sikkerheden i hovedsædet, men takket være den kemiske APV er hele fabrikken blevet bedre til at håndtere kemikalierne på den rigtige måde.

– I og med, at vi har fået en professionel til at guide os gennem hele denne proces, har vi sparet en masse ressourcer. Hvis vi selv skulle have lavet dette fra start til slut, havde det taget meget længere tid – mindst et år længere, vurderer Henrik Toft.

Han anbefaler andre virksomheder, der anvender kemikalier i hverdagen, at søge hjælp til deres kemiske APV.

Nøgleord

Kontakter

Jens Haugaard
CEO, Mediator
(+45) 21 42 08 24
jh@mediator.as

Billeder

Royal Copenhagen arbejder til dagligt med mange forskellige kemikalier. I den kemiske APV skal der beskrives handleplaner og sikkerhedsprocedure for hvert enkelt af disse stoffer. Foto: PR.
Royal Copenhagen arbejder til dagligt med mange forskellige kemikalier. I den kemiske APV skal der beskrives handleplaner og sikkerhedsprocedure for hvert enkelt af disse stoffer. Foto: PR.
Download
Fra den 1. juli 2019 har det været  lovpligtigt, at alle virksomheder skal udarbejde beskrivelser af deres arbejdsgange med kemikalier - de såkaldte kemiske APV’er. Da den hæderkronede porcelænsfabrik Royal Copenhagen stod over for opgaven, søgte fabrikschefen hjælp ved konsulenthuset Mediator. Foto: PR.

I og med, at vi har fået en professionel til at guide os gennem hele denne proces, har vi sparet en masse ressourcer. Hvis vi selv skulle have lavet dette fra start til slut, havde det taget meget længere tid – mindst et år længere, vurderer Henrik Toft. Foto: PR.

Information om Mediator A/S

Mediator A/S
Mediator A/S
Centervej 2
6000 Kolding

75 54 08 24https://www.mediator.as/

Mediator A/S er en konsulentvirksomhed med base i Kolding, som beskæftiger 13 ansatte. Mediator A/S  er eksperter i lovgivning og regeldannelse om kemikaliers påvirkning på mennesker og miljø. www.mediator.as

Følg pressemeddelelser fra Mediator A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mediator A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye