
Kemisk sikkerhed udfordrer erhvervsdrivende

I Siden 1. juli 2019 har alle danske erhvervsdrivende skullet kunne præsentere en risikovurdering for alle produkter indeholdende kemi på arbejdspladsen – en såkaldt kemisk APV.
– Der er tale om en yderst kompliceret lovgivning på området, og hvor man i større virksomheder er begyndt at have videnspersoner ansat specifikt til at håndtere dette, så kan det være svært for særligt mindre virksomheder at følge med i udviklingen, søge viden og altid være compliant, siger Henrik Szkopek, der er Category Manager for Tools and Fastening hos sourcing- og servicevirksomheden Solar, som er blandt de største leverandører i Danmark inden for el, vvs, industri og klima/energi.
Det nye regelsæt bag den kemiske APV er sat i søen af Arbejdstilsynet for at øge sikkerheden for dem, der benytter produkterne i deres daglige arbejde. Det omfatter blandt andet specifikke krav til procedurer, dokumentation og beskrivelser af kemikalier i virksomheden og heraf risiko ved anvendelse. Men for mange erhvervsdrivende betyder det øgede fokus på kemi, at de skal tage stilling til og bruge meget mere arbejdstid på et emne, de enten ikke har viden om eller interesse for.
Skaber værdi for alle
Hos Solar har man allieret sig med kemikonsulenterne fra Mediator, der bistår Solars ansatte med undervisning samt udarbejdelse af kemiske APV’er for Solars produkter. Samarbejdet mellem de to virksomheder har stået på i flere år, men det er særligt efter indførslen af de nye regler om kemiske APV’er, at Mediators ekspertviden kommer til sin ret for Solar og deres kunder.
– Vi oplever, at selvom der generelt er kommet bedre forståelse for APV’erne og deres betydning og udformning, så er der fortsat mange af vores kunder, som har stor gavn af, at alt det lovpligtige er på plads, når de handler hos os. Samarbejdet med en ekspert som Mediator sparer tid og penge for alle i leverandørkæden, fra vi sætter et produkt til salg, til det tages i brug hos vores kunder og kundernes kunder, siger Henrik Szkopek,
4.500 kursister om året
Udover at udarbejde kemiske APV’er på produkterne er Mediator også med til at uddanne Solars sælgere, så de er helt opdateret på de nyeste love og bestemmelser, når de skal ud til kunderne. Samtidig deltager kemiekspertens konsulenter også som gæstelærere i Solars egen undervisningsenhed, kaldet Solar School, som afholder kurser i blandt andet kemi, sikkerhed, teknisk træning og kompetenceverifikation for omkring 4.500 kursister om året.
– Som kunde hos Solar får man mulighed for at tilvælge kurser og blive bedre klædt på i forhold til den seneste lovgivning og bestemmelser gennem Solar School. For nogle erhvervsdrivende kan den viden, de får gennem vores kurser og de gennemarbejdede APV’er, spare dem for en deltidsstilling eller dyre konsulenttimer, siger Danni Baltzer Vinding, som er Manager ved Solar School og tilføjer:
– Og så skal man selvfølgelig ikke glemme den tryghed der er i, at have alt på det rene, hvis Miljøstyrelsen en dag banker på døren. At have en kemiekspert som Mediator med på holdet giver sikkerhed for alle.
Nøgleord
Kontakter
Jens Haugaard
CEO, Mediator
(+45) 21 42 08 24
jh@mediator.as
Claus Amstrup Poulsen
Salgschef, Mediator
(+45) 52 10 45 00
cap@mediator.as
Billeder



Information om Mediator A/S
Mediator A/S er en konsulentvirksomhed med base i Kolding, som beskæftiger 14 ansatte. Mediator A/S er eksperter i lovgivning og regeldannelse om kemikaliers påvirkning på mennesker og miljø. www.mediator.as
Følg pressemeddelelser fra Mediator A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mediator A/S
Øget fokus på produktsikkerhed skaber vækst for kemispecialister25.8.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har øget deres fokus på kemisk produktsikkerhed. Det skaber vind i sejlene for kemikonsulenterne fra Mediator, hvilket i seneste regnskabsår har betydet en pæn vækst.
Produktsikkerhed er vigtigere end nogensinde før under corona6.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Håndsprit, masker og andet beskyttelsesudstyr; COVID-19 har sat personlig sikkerhed i fokus. For virksomhederne bag produkterne kan det blive særdeles dyrt ikke at overholde lovgivningen.
Fokus på produktsikkerhed og lovgivning er vigtigere end nogensinde før3.11.2020 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Håndsprit, masker og andet beskyttelsesudstyr; COVID-19 har sat personlig sikkerhed i fokus. For virksomhederne bag de mange nye produkter er efterlevelse af lovregler vigtigere end nogensinde før.
Bryder din virksomhed loven uden at vide det?28.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har din virksomhed skiftet underleverandør, eller er en erfaren medarbejder lige stoppet? Så bryder virksomheden muligvis loven uden at vide det – se hvilke fælder, man bør være opmærksom på.
Brændt inde med 60.000 liter sprit på grund af varm vinter11.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En varm og våd vinter efterlod Dankemi med 60.000 liter ubrugt sprit, der ellers var tiltænkt produktionen af sprinklervæske. Med hjælp fra Mediator omlagde de produktionen til håndsprit.