Rosendahl Design Group

Rosendahl Design Group føjer stærk forandringsprofil til bestyrelsen

Del

Danmarks førende designgruppe er i gang med en omfattende transformation af virksomheden, og som led i heri opruster Rosendahl Design Group nu bestyrelsen med Nille Skalts. Igennem mere end 20 år har hun rådgivet både store virksomheder og en lang række familieejede SMV’er samt offentlige institutioner i ind-og udland i forhold til at indfri deres sociale og bæredygtige potentiale.

Rosendahl Design Group har føjet Nille Skalts til sin bestyrelse, hvor hun supplerer de eksisterende medlemmer med sin lange erfaring med forandringsledelse ikke mindst fra virksomheder, der søger at tage større ansvar for deres omverden og blive aktive medspillere i en mere bæredygtig samfundsudvikling. Ejer og bestyrelsesformand Henrik Rosendahl ser frem til samarbejdet med Nille Skalts, der siden 2021 som konsulent har taget del i et af virksomhedens centrale strategiske projekter.

 - Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Nille i bestyrelsen for Rosendahl Design Group. Holdningsmæssigt og værdimæssigt er der et endog meget stærkt match, og via sit samarbejde med os de seneste måneder har hun allerede grundig indsigt i virksomheden og stor forståelse af, hvem vi er, hvad vores værdier er, og hvordan vi arbejder. I og med at vi sidste år igangsatte arbejdet med at kortlægge Rosendahl Design Groups muligheder for at kunne opnå B Corp-certificering, kommer Nille til på det helt rette tidspunkt, siger Henrik Rosendahl.

Rosendahl Design Group aflagde tidligere på måneden regnskab og præsenterede ved den lejlighed et rekordresultat på top- og bundlinje. Både strategisk og finansielt står Danmarks førende designhus således stærkt ovenpå sidste års vækst.

Nille Skalts er ledende partner i forandringsbureauet Märk, grundlægger og direktør for den Nordiske B Corp bevægelse og bestyrelsesmedlem i Urgent.Agency. Hun er forhenværende ledende partner af Spark, og har en baggrund fra konsulentbranchen fra både Danmark, Frankrig og USA.

 - Det er et fantastisk tidspunkt at træde ind i bestyrelsen for Rosendahl Design Group, der udover at have leveret sit bedste resultat nogensinde er lykkedes med at holde momentum i den strategiske transformation af virksomheden. Dermed har designgruppen skabt et flot fundament for fremtidig vækst og et udgangspunkt, der sikrer både økonomisk og mentalt overskud til fremadrettet at tage markant samfundsansvar og redefinere den værdi, som selskabet vil skabe for verden. Den rejse glæder jeg mig til at være en del af, siger Nille Skalts.

I forvejen består designgruppens bestyrelse af CEO i Actona, næstformand Jimmi Mortensen, tidligere CEO i Fritz Hansen A/S, Jacob Holm, samt Henrik Rosendahl som bestyrelsesformand.

 - Ovenpå nogle særdeles flotte resultater de seneste år har vi med fokus på international ekspansion og fortsat digitalisering af kunderejsen store investeringer på vej i den fortsatte transformation af virksomheden. Sammen med den øvrige bestyrelse ser jeg derfor frem til nogle overordentligt interessante år, som jeg er sikker på, at vores dygtige ledelse kommer til at bringe os sikkert igennem, siger Henrik Rosendahl, ejer og bestyrelsesformand i Rosendahl Design Group.

Nille Skalts er indtrådt i designgruppens bestyrelse i forbindelse med virksomhedens generalforsamling tidligere på måneden, hvor Anna Lise Grandjean samtidig udtrådte.

CV, Nille Skalts (f. 1974)

  • MäRK, medstifter og partner (2017 – )
  • B Lab Europe, grundlægger og direktør for den Nordiske B Corp bevægelse (2015 – )  
  • Spark, ledende partner (2009 – 2017)
  • Før dette management konsulent og rådgiver ved div. konsulentbureauer i Danmark, Frankrig og USA.

Udvalgte bestyrelsesposter og hverv:

  • Rosendahl Design Group, Bestyrelsesmedlem (2022 – )
  • Urgent.Agency, Bestyrelsesmedlem (2021 – )
  • DoLand, medlem af investeringspanelet (2021 – )
  • Horisonten STU og botilbud, Bestyrelsesformand (2019 – 2021)
  • Sustainable Change Makers, medlem af advisory board (2019 – 2021)
  • Teaterøen, Næstformand (2018 – 2021)

Uddannelse:

  • Copenhagen Business School, cand.merc. SOL (1994 – 2001)
  • EM Lyon business school, ESC Business Administration (1998 – 1999)

Fakta om Rosendahl Design Group:

  • Den familieejede virksomhed blev grundlagt i 1984 af Erik Rosendahl
  • I første omgang førte virksomheden blandt andet Kay Bojesen-figurer, Iittala-produkter og knive fra det japanske mærke GLOBAL
  • I 1993 lancerede Rosendahl sin egen linje, Grand Cru
  • I 2005 overtog Henrik Rosendahl posten som administrerende direktør fra sin far
  • I 2008 blev rettighederne til Holmegaard samt Arne Jacobsen Clocks opkøbt
  • I 2010 gennemførte virksomheden et navneskifte til Rosendahl Design Group
  • I 2016 købte virksomheden Lyngby Porcelæn samt tekstilvirksomheden Juna
  • I 2018 udvidedes brandporteføljen med Kähler gennem endnu et opkøb
  • I 2021 gennemførtes det strategiske frasalg af distributionsaftalen for GLOBAL i Danmark, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne
  • Selskabet, der i dag har otte ikoniske designmærker i sin portefølje og har hovedsæde i Hørsholm, ledes af bestyrelsesformand og ejer Henrik Rosendahl og CEO Mette Maix.

Billeder

Information om Rosendahl Design Group

Rosendahl Design Group
Rosendahl Design Group
Slotsmarken 1
2970 Hørsholm

http://rosendahl.com

Innovation, kreativ glæde og respekt for dansk designtradition – disse er pejlemærkerne for Rosendahl Design Group. Vores ambition er at fremvise og beskytte danske designskatte ved at genopdage klassikere – og skabe nye i overensstemmelse med dansk designtradition. Fælles for produkterne er, at de gør hver dag smukkere og tilfører værdi for vores kunder.

Vi er stolte af at repræsentere en brandportefølje, der omfatter elskede klassikere indenfor dansk design såvel som innovative livsstilsprodukter til hjemmet, til bordet og til køkkenet.

Følg pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum