Ros til regeringen for at ville udfase produktion af buræg
26.11.2020 13:42:30 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Blot en uge efter at Rasmus Prehn tiltræder som ny fødevareminister, melder han nu ud, at han vil arbejde for en fuldstændig udfasning af buræg, og at målet er, at æg skal produceres med dyrevelfærd i fokus. Den nyhed vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse:
”Det er en lovende start, den nye fødevareminister Rasmus Prehn har fået, når han foreslår, at der bliver sat et endeligt punktum for hold af burhøns i Danmark. Vi står altid klar til at samarbejde om bedre dyrevelfærd, og vi håber, der bliver tale om en kort udfasningsperiode af et forældet produktionssystem,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Den 7. oktober 2020 fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag om at forbyde buræg i Danmark senest med udgangen af 2022. Det blev 1. behandlet i Folketinget i dag den 26. november.
Grundet den korte udfasningsperiode stemte regeringen ikke for forslaget, men fødevareministeren bakker alligevel op om, at produktionen af buræg skal forbydes, og derfor vil han fortsætte arbejdet med en udfasning:
”Dyrevelfærden skal løftes, så hønerne kan støvbade og få basket mere med vingerne, men det skal ske i et tempo, hvor landmændene kan følge med og omstille sig, hvis det er det, de ønsker. Forbrugerne er i den grad gået forrest på den her dagsorden, og den bakker jeg op om som minister. Men det skal ske i dialog med erhvervet,” siger Rasmus Prehn i pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.
Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for et stop for burhøns i årtier. Senest med Ægtivist-kampagnen i 2013, hvor mange tusinde danskere skrev under på et stop for salg af buræg. Det var med til at starte bevægelsen af udfasningen i supermarkederne, men der har fortsat været produktion af buræg herhjemme, som bliver solgt som ingredienser i forarbejdede fødevarer samt til kantiner, restauranter, cateringbranchen og fødevareindustrien.
Men det skal være et afsluttet kapitel, mener direktør i Dyrenes Beskyttelse:
”Dyr hører ikke hjemme i små bure. De trange forhold i burene forhindrer dem i at udføre deres naturlige adfærd, og det kan vi ikke være bekendt i vores moderne samfund. Dyrevelfærd bor ikke i bur,” understreger Britta Riis og tilføjer:
”Flere af vores nabolande som Tyskland, Østrig og Holland har allerede vedtaget et forbud mod hold af burhøns, så tiden er i høj grad inde til, at Danmark følger med.”
[FAKTABOKS]: Sådan lever burhøns
- Burhøns holdes i små bure, hvor hver høne har plads svarende til lidt mere end et A4ark + et postkort.
- Der holdes typisk 10 høns i samme bur, som ikke kan bevæge sig frit eller strække vingerne.
- Metalburene er med tremmer og netgulv.
- Dyrenes dagsrytme styres ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige niveau.
- Burhøns lægger rigtig mange æg og kommer let til at mangle kalk. Det giver svage knogler og øger risikoen for knoglebrud.
- De trange forhold i burene forhindrer hønsene i at udføre deres naturlige adfærd.
- Burhøns lever hele deres liv i bur og oplever aldrig dagslys.
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
