90 på 3 dage: Internat drukner i kattekillinger
Kattekillingerne vælter ind hos Dyrenes Beskyttelse i Århus som aldrig før. Nu skal killingerne have et nyt hjem

Nb. Video med kattekillinger kan findes via link i bunden.
Der er mere end almindeligt travlt hos Århus Internat i disse dage. På bare tre dage har Dyrenes Beskyttelse Århus modtaget mere end 90 kattekillinger retur fra plejefamilier, og i weekenden kommer der mindst 75 mere.
”Det er helt vildt. Vi har aldrig oplevet noget lignende – der er killinger overalt,” siger Stine Skov-Jensen, kommunikationsmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse Århus.
Killingerne er dumpet, fundet på landsteder eller er i mange tilfælde overdraget i socialsager, hvor ejeren ikke har kunnet tage vare på sine katte.
Efter at være blevet indleveret til internaterne, ender killingerne typisk hos plejefamilier tilknyttet Dyrenes Beskyttelse. Her bliver de passet og plejet, indtil de er store nok til at kommer tilbage til internatet og gjort klar til et godt liv hos en ny familie.
Og det arbejde skaber lige nu ekstrem travlhed hos Dyrenes Beskyttelse Århus. Killingerne skal neutraliseres, øremærkes, chippes, vaccineres og generelt gennemgå et sundhedstjek, inden de kan adopteres.
På grund af travlheden sker det både hos internatets egen dyrlæge og eksternt hos Anicura Tranbjerg og Nordre Dyrehospital.
”Vores egen dyrlæge håndterer en del af killingerne. Men trykket er så massivt lige nu, at vi kører rigtig mange af killingerne til eksterne dyrehospitaler. Ellers kan vi simpelthen ikke følge med,” siger Stine Skov-Jensen.
Når killingerne har været forbi dyrlægen, skal de have lov til at sunde sig i tre dage på internatet. Derefter er de klar til at komme hjem til en ny familie, der har tid og lyst til at tage sig godt af dem.
”Vi knokler med at sikre, at alle killingerne får et godt liv, så vi gør alt, hvad vi kan for finde nye hjem til dem,” siger Stine Skov-Jensen.
Dyrenes Beskyttelse Århus opfordrer derfor alle, der er interesseret i og har rammerne til at udvide familien med en kattekilling til at komme forbi i åbningstiden mandag og fredag mellem 10.00 og 17.00 og ugens øvrige dage mellem 10.00 og 14.30.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse politianmelder svineeksportør for dokumentfalsk7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt en organisator af svinetransporter for at give falske oplysninger til de danske myndigheder. Formålet lader til at være at vildlede myndighederne for dermed at kunne sende levende grise ud på ulovligt lange og varme transporter, som ellers ikke kunne være godkendt, vurderer dyreværnsorganisationen.
Dyrenes Beskyttelse følger svinetransport: Afslører fusk med kontrollen og svigt af grisene5.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske svineeksportører sender grise på længere og hårdere ture, end loven tillader. Det viser aktindsigter og videooptagelser fra en grisetransport, som Dyrenes Beskyttelse fulgte efter til Italien. Organisationen undrer sig over, at myndighederne ikke opdager den åbenlyse fusk.
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Hævet strafferamme er vigtigt våben mod dyremishandling10.9.2025 06:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Der venter hårdere straffe og flere efterforskningsmuligheder i sager om dyremishandling. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der håber, at den hævede strafferamme gælder alle de groveste sager.
Dyrenes Beskyttelse kræver politisk handling: Bekymrende mange flytter fra deres kæledyr26.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af katte og hunde bliver efterladt alene til en uvis skæbne, fordi deres ejere flytter fra dem. På ét år har Dyrenes Beskyttelse modtaget henvendelser om 773 dyr, der er blevet efterladt i en flytning, og det får nu organisationen til at kræve politisk handling.
Det Dyreetiske Råds udtalelse peger på massivt svigt af dyrene i svineproduktionen21.8.2025 09:23:07 CEST | Pressemeddelelse
Skadelig avl, fikserede søer, minimal plads i staldene og halekupering som modsvar til de ringe forhold. Alle forhold bliver fremhævet som uacceptable for grisene af Det Dyreetiske Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum