Rollemodel får DI Sydøstjyllands LærlingePris 2021
19.8.2021 07:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Han siger altid ja, uanset hvilken opgave han bliver præsenteret for. Opgaverne løses med stort gåpåmod og uden fejl. Og han kan både køre firmabil og klare ledelsen af egne opgaver.
Sådan lød beskrivelsen af 21-årige Jesper Riis Christensen, der er tømrerlærling i håndværksvirksomheden John A. Laursen A/S med afdelinger i både Odder, Gedved og Skanderborg, i den indstilling som DI Sydøstjylland modtog.
- Vi har fået flere gode indstillinger til DI Sydøstjyllands LærlingePris, men Jesper Riis Christensen skilte sig ud. Ud over at have appetit på de daglige opgaver har Jesper også udmærket sig ved at have øje for kvaliteten og detaljerne i de enkelte opgaver. Han er en stor inspiration og rollemodel for andre unge såvel som voksne, og han er en god repræsentant for sit fag. Han har i den grad fortjent DI Sydøstjyllands LærlingePris 2021, siger bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye, der har siddet i dommerkomiteen.
Det er lokale virksomheder i Horsens, Odder, Hedensted og på Samsø, der selv har indstillet deres lærling eller elev til DI Sydøstjyllands LærlingePris 2021. Og hos håndværksvirksomheden John A. Laursen A/S var der også stor glæde over, at det netop var deres lærling, som løb med dette års pris.
- Jesper er både dygtig og fuld af gåpåmod i det daglige arbejde. Han tænker altid over næste skridt i arbejdsprocessen, og selv svendene har respekt for det arbejde, han udfører. Med sådan en dygtig lærling, så får man lyst til at ansætte endnu flere lærlinge. Han har viljen til at lære og til at udføre et godt stykke håndværk. Og han er en god kollega. Derfor er jeg også bare så glad for, at han bliver belønnet med DI Sydøstjyllands LærlingePris, siger Kristian Aarslev, der er partner og byggeleder i John A. Laursen A/S.
DI Sydøstjyllands LærlingePris 2021 blev uddelt på DI Sydøstjyllands årlige erhvervstræf, som blev afholdt på Palsgaard i Juelsminde den 18. august 2021.
- Vi håber, at vi med LærlingePrisen kan være med til at fremhæve de mange dygtige unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Vores lokale virksomheder har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse og en karriere i en af vores mange virksomheder. Der er allerede nu stor efterspørgsel på medarbejdere med en faglært uddannelse inden for både industri og byggeri, og den efterspørgsel bliver kun større i fremtiden, når de store årgange lige om lidt går på pension. Derfor har vi brug for flere som Jesper, siger Lars Nonbye, bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland.
Læs mere om LærlingePrisen 2021 her DI's Lærlingepris - DI (danskindustri.dk)
Billedtekst: 21-årige Jesper Riis Christensen modtog DI's LærlingePris 2021 på sin virksomhed John A. Laursen A/S onsdag aften. Fra venstre er det partner i John A. Laursen A/S Kristian Aarslev, næstformand i DI Sydøstjylland Lars Nonboe og yderst til højre mester John A. Laursen, der flankerer prisvinderen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger kontakt:
Bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye, telefon 40 90 80 00
Partner og byggeleder i John A. Laursen A/S Kristian Aarslev, telefon 23 40 50 80
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Billeder


Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart30.9.2026 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.
DI og Dansk Metal: Byg hele Østlig Ringvej30.9.2026 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er store gevinster for både pendlere, virksomheder og hovedstadens sammenhængskraft. Dansk Industri og Dansk Metal opfordrer derfor til, at hele Østlig Ringvej bygges fra Helsingørmotorvejen til Øresundsmotorvejen og Københavns Lufthavn. Fremtidige overskud fra Øresundsforbindelsen bør undersøges seriøst som en mulig finansiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
