Rødt kort til gummigranulat i kunstgræsbaner - gult kort til miljøminister Magnus Heunicke
Selvom vi ved, at forurening med mikroplastik truer vores miljø, natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte de små stykker plastik i en række forbrugerprodukter.
Derfor vil EU med et aktuelt forslag kraftigt begrænse den bevidste tilsætning af mikroplastik, der i dag er på ingredienslisten til produkter som bl.a. kosmetik, hudpleje og rengøringsmidler samt i form af gummigranulat fra bildæk som fyld i kunstgræsbaner til sport.
Miljøminister Magnus Heunicke har indtil for nylig ønsket at frede gummigranulatet i kunstgræsbaner trods de kendte miljøskadelige effekter. Ganske kort inden afstemningen lykkedes det dog Danmark at forlænge indfasningsperioden i EU-forslaget fra 6 til 8 år. Med denne forringelse af det oprindelige forslag valgte Danmark i sidste ende, sammen med et flertal af EU-landene, at stemme for et forbud.
Forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner særligt vigtigt
Resultatet af afstemningen vækker stor glæde hos miljøorganisationen Plastic Change, der sammen med andre miljø- og forbrugerorganisationer sendte et et åbent brev til miljøministeren op til mødet med opfordring til at Danmark støtter forslaget, også den del der omhandler gummigranulat til kunstgræsbaner, som regeringen har været tøvende omkring.
”Gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående kilde til udledning af tilsat mikroplastik til vores miljø, og vi har en række brugbare og mere miljøvenlige alternativer, som flere danske kommuner allerede har taget i anvendelse. Derfor er vi glade for, at den danske regering bakker op om et forbud mod at udfase brugen af kasserede bildæk i kunstgræsbaner. Det er dog samtidig nedslående, at det er Danmark, der er årsag til, at udfasningsperioden er forlænget fra 6 til 8 år”, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Ifølge Anne Aittomaki er det glædeligt med et forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner, fordi disse ud over at være mikroplastik, der nemt ender i miljø og natur, også indeholder skadelige kemikalier.
Netop de skadelige kemikalier er i centrum i den mini undersøgelse, som Plastic Change og forskere på Københavns Universitet i går løftede sløret for og som viser bekymrende fund af en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det gælder blandt andet stoffer som der normalt ikke testes for i miljøundersøgelser.
“De nye prøver viser, at kunstgræsbanerne indeholder både miljø- og sundhedsskadelige stoffer, blandt andet 6PPD og 6PPD-quinone, som er særligt giftige for vandmiljøet. Derfor er vi ekstra ærgerlige over, at Danmark har været en drivende kraft for at forlænge udfasningstiden" udtaler Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Beha PedersenStifter af Plastic Change
Tlf:22881615hbp@plasticchange.orgAnne AittomakiStrategisk DirektørPlastic Change
Tlf:26142070aa@plasticchange.orgBilleder
Links
Information om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte
Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
Kampen mod plastikforurening anerkendes på finansloven22.11.2024 13:03:50 CET | Pressemeddelelse
Miljøorganisationen Plastic Change får 2 millioner kroner til sit arbejde for at forhindre plastikforurening. Det står klart, efter regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025. Derudover går 90 millioner kroner til at fremme et mere bæredygtigt forbrug i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum