Røde Kors: ”Vi mangler akut 2.000 indsamlere på søndag"
2.10.2020 05:00:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Lige nu mangler Røde Kors hele 2.000 indsamlere på søndag den 4. oktober, når der samles ind til børn i de krigsramte lande Yemen og Syrien, hvor børn har desperat brug for hjælp, samt til udsatte børnefamilier herhjemme.
COVID-19 fylder i hverdagen hos os alle, og netop derfor kommer Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors i Danmark, med en bøn til danskerne om at melde sig som indsamlere på søndag, da behovet er kæmpestort.
”Der er brug for, at vi alle udviser solidaritet, for mange har akut brug for hjælp. Corona har massive konsekvenser for sårbare mennesker ikke bare ude i verden men også her i Danmark. Der er brug for handling, og tre timer med en indsamlingsbøtte har stor betydning,” siger Anders Ladekarl.
Manglen på indsamlere er bekymrende, da hver eneste indsamler gør en stor forskel.
”Hver eneste indsamler er afgørende! For når en indsamler får 1.000 kroner i indsamlingsbøtten, så kan vi sikre mad til 20 børn i en hel måned i Syrien. Derfor håber jeg virkelig, at der er flere, der kan undvære tre timer til en gåtur på søndag, for der er mange mennesker, der har brug for Røde Kors’ hjælp lige nu,” siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Røde Kors’ indsamling foregår efter myndighedernes anbefalinger, og der er sikret håndsprit og afstandstape på alle indsamlingsstederne samt håndsprit til alle indsamlere, så de kan holde den fornødne hygiejne ude på indsamlingsruten.
Hver en krone tæller
En indsamler samler i gennemsnit 1.000 kr. ind på de tre timer, Røde Kors’ indsamling varer. 2.000 indsamlere betyder altså 2 millioner kroner mere at hjælpe for både her i Danmark og internationalt.
Pengene fra årets indsamling går blandt andet til familier og sygepersonale i udsatte corona-områder. De går også til de krigsramte lande, Syrien og Yemen, hvor børn og familier mangler alt fra akut lægehjælp og mad til vand og beskyttelse.
Og herhjemme går pengene til udsatte børnefamilier, så et barn i en sårbar familie kan gå til sport, holde fødselsdag eller deltage i andre vigtige fællesskaber.
For de 1.000 kr. en indsamler typisk samler ind på en rute, kan Røde Kors give:
- 1 hel måneds mad til 20 krigsramte børn
- Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
- Livreddende sæbe og håndsprit til 100 personer i corona-ramte områder ude i verden
- 6 måneders støtte til et sårbart barn i en udsat familie i herhjemme
- En vigtig og oplevelsesrig dag på ferielejr for 5 udsatte børn i Danmark
Meld dig som indsamler på www.rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Information om Røde Kors
www.rødekors.dk
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors skruer op for aktiviteterne for mænd30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mænd kan bedre lide at mødes omkring konkrete aktiviteter, som for eksempel deres hobby, end at deltage i gængse sociale samværsaktiviteter og samtalegrupper. Men sådanne aktivitetstilbud er få og prisen er, at nogle mænd uden det store netværk alt for ofte mistrives. Det vil Røde Kors lave om på med en ny bevilling i ryggen på 26 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Røde Kors sender 1 million kroner til konfliktområder i Etiopien22.10.2026 11:43:37 CEST | Pressemeddelelse
Fornyede kampe i det nordlige Etiopien forværrer en i forvejen vanskelig humanitær situation. Røde Kors i Danmark afsætter nu 1 million kroner til at hjælpe mennesker, der er berørt af konflikten
15 indsamlingsorganisationer til minister: Inddrag os i det nye producentansvar for tekstiler19.10.2026 22:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende producentansvar skal bygge videre på danskernes donationer og det eksisterende genbrugssystem. Det var budskabet, da 15 organisationer mandag overrakte fælles anbefalinger til minister Samira Nawa på Røde Kors’ nye genbrugscenter i Køge. Organisationerne opfordrer til at etablere en følgegruppe, hvor de velgørende indsamlingsorganisationer får en fast plads.
Bruuns Galleri donerer én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst den 16. oktober9.10.2026 15:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 16. oktober donerer Bruuns Galleri én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst, der besøger centret. Donationen er en fødselsdagshilsen i anledning af lokalforeningens 150-års jubilæum
Tag familien med på opdagelse i 150 års Røde Kors til Kulturnatten7.10.2026 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv sminket med realistiske sår, upcycl en genbrugs-T-shirt, smag nødhjælpsmad og hop i en historisk Røde Kors-uniform. Fredag den 9. oktober inviterer Røde Kors børn og voksne indenfor til en Kulturnat i København, hvor man ikke bare skal kigge – men selv være med
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


