Bruuns Galleri donerer én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst den 16. oktober
9.10.2026 15:53:47 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Fredag den 16. oktober donerer Bruuns Galleri én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst, der besøger centret. Donationen er en fødselsdagshilsen i anledning af lokalforeningens 150-års jubilæum

Et besøg i Bruuns Galleri i efterårsferien bliver samtidig en støtte til mennesker i udsatte og sårbare livssituationer. Fredag den 16. oktober tæller hver gæst nemlig med, når Bruuns Galleri donerer én krone pr. besøgende til Røde Kors Aarhus’ frivillige, sociale arbejde.
Donationen bygger videre på et tæt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Bruuns Galleri gennem de seneste tre år, som blandt andet har resulteret i en pop up-genbrugsbutik i centret, tøjbyttedage og senest en fælles bod på NorthSide, hvor der blev solgt genbrugsartikler med logotryk.
“Vi er både stolte af og meget taknemmelige for samarbejdet med Bruuns Galleri. Sammen er vi nået ud til langt flere aarhusianere og har fået endnu flere til at vælge genbrug,” siger Niels Højberg, formand for Røde Kors Aarhus.
“Donationen giver os mulighed for at hjælpe flere mennesker, der har brug for støtte og fællesskab. Det er en fødselsdagsgave, der kommer til at gøre en forskel for mange,” fortsætter han.
Markering af 150 års jubilæum
Hos Bruuns Galleri er donationen en anerkendelse af Røde Kors Aarhus’ mangeårige indsats i byen.
“Vi ønsker at markere Røde Kors Aarhus’ 150-års jubilæum ved at støtte det store hjælpearbejde, foreningen laver i byen. Med donationen bliver alle vores gæster den 16. oktober en del af fødselsdagshilsenen,” siger Claus Brændgaard, som er Regional Center Manager i Bruuns Galleri.
Bruuns Galleris donation opgøres på baggrund af antallet af gæster fredag den 16. oktober, hvor centret holder åbent kl. 10-20. Det samlede beløb går ubeskåret til Røde Kors Aarhus’ frivillige sociale arbejde og bliver dermed en del af fejringen af lokalforeningens 150-års jubilæum.
Kontakt
Claus Brændgaard: Regional Center Manager, Claus.Braendgaard@steenstrom.com, tlf.: 4190 0225
Niels Højberg, Formand Røde Kors Aarhus, aarhus.formand@rodekors.dk, tlf.: 2151 0100
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Tag familien med på opdagelse i 150 års Røde Kors til Kulturnatten7.10.2026 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv sminket med realistiske sår, upcycl en genbrugs-T-shirt, smag nødhjælpsmad og hop i en historisk Røde Kors-uniform. Fredag den 9. oktober inviterer Røde Kors børn og voksne indenfor til en Kulturnat i København, hvor man ikke bare skal kigge – men selv være med
Fremgang ved landsindsamling: Røde Kors samler 15 millioner ind til nødhjælp4.10.2026 18:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere frivillige på gaden, herunder flere gymnasieelever, sikrer det bedste indsamlingsresultat til Røde Kors’ humanitære arbejde i flere år
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum