Røde Kors: ”Vi er klar med hjælp til udsatte familier og ensomme under nedlukning i Nordjylland”
For at inddæmme smitten med den muterede coronavirus er nu indført en række restriktioner i syv nordjyske kommuner. Nordjyderne opfordres til at holde sig indenfor kommunegrænsen; caféer og restaurationer lukker; kultur- og fritidstilbud lukker; elever i 5. til 8. klasse sendes hjem og skal modtage fjernundervisning; undtagelsen til forsamlingsforbuddet på 10 personer, der har været for aktiviteter for børn og unge under 21 år fjernes. Røde Kors frygter derfor, at mange borgere i Nordjylland bliver isoleret.
”Vi er i en tid, hvor mange mennesker i hele landet, men særligt i Nordjylland, skal være mere hjemme. Det betyder en hård tid for ensomme i alle aldre og udsatte familier – som vi ved også havde det svært under forårets nedlukning,” siger national chef i Røde Kors i Danmark, Marie-Louise Gotholdt.
For at modvirke stigende ensomhed og en svær tid for udsatte børnefamilier i Nordjylland, er Røde Kors derfor klar med en række tilbud til udsatte børnefamilier og mennesker i isolation.
Tilbud til mennesker i isolation
Røde Kors Parat er et hjælpenetværk af frivillige, der er parat til at hjælpe dem, som er i selvisolation eller karantæne på grund af coronavirus. Her kan alle få hjælp til fx indkøb, afhentning af medicin og hundeluftning.
På snaksammen.dk kan alle borgere få et digitalt ”besøg”. Her kan alle ramt af besøgsrestriktioner og andre, der savner en at tale med, mødes og snakke med et andet menneske.
”I denne mærkelige tid kan vi alle blive ramt af ensomhed og savne nærvær. På snaksammen.dk kan vi se en anden person i øjnene, smile og vinke til hinanden,” siger national chef i Røde Kors i Danmark, Marie-Louise Gotholdt.
Tilbud til udsatte familier
For udsatte børnefamilier kan denne tid være særdeles udfordrende, utryg og konfliktfyldt. Udsatte familier kan derfor gennem Røde Kors få en ”frivillig familieven på afstand”. Den frivillige familieven støtter familien gennem telefonsamtaler, videosamtaler og gåture i det omfang, det er muligt. Mange familier rækker ud efter en frivillig familieven, fordi familien føler sig isoleret og har behov for støtte til at skabe ro og overblik.
Siden Røde Kors startede Røde Kors Parat i marts har flere end 1.900 personer fået hjælp igennem netværket. Røde Kors Parat kan kontaktes på 3529 9660 eller www.rodekors.dk/parat
Familier der ønsker en familieven, kan få det på www.rodekors.dk/vores-arbejde/stoette-til-boernefamilier-i-en-socialt-udsat-position/frivillig-familieven
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kultur- og erhvervsprofiler samler over fire millioner kroner ind til Røde Kors5.7.2025 15:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100-ambassadører. Tilsammen har de indsamlet 4,1 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og ude i verden.
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
Genbrug med formål på Roskilde Festival: Her koster alt under 100 kr.26.6.2025 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Roskilde åbner for andet år i træk pop up-butik på festivalpladsen. Her kan gæsterne finde glitter, gummistøvler og varme sweatre – og samtidig støtte udsatte mennesker i Danmark og verden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum