Røde Kors sender nødhjælpsarbejdere til Pakistan: Nogle steder er stadig umulige at nå ud til
Fredag rejser danske nødhjælpsarbejdere fra Røde Kors til Pakistan, hvor behovet for hjælp stiger time for time. Over 1,6 mio. hjem er blevet ødelagt, heraf 500.000 fuldstændigt, og det anslås, at over seks millioner mennesker har akut brug for nødhjælp.
Derfor sender Røde Kors nu et team til Pakistan, hvor indsatsen primært fokuseres omkring uddeling af helt basal nødhjælp som mad, vand og hygiejneartikler. Indsatsen er en del af en større koordineret indsats mellem Røde Kors-selskaber, der også omfatter etablering af hygiejnefaciliteter samt sikring af rent drikkevand.
”Vi skal lede den indsats, der tæller det, vi kalder Relief, dvs. hvor vi afhjælper de allermest akutte behov gennem uddeling af mad og vand, hygiejnepakker, tæpper og lignende i tæt samarbejde med Pakistansk Røde Halvmåne”, forklarer Bjarke Skaanning, katastrofechef i Røde Kors.
Frygter sygdomsudbrud
Omkring en tredjedel af Pakistan står under vand efter de værste oversvømmelser i mere end ti år, som skyldes de seneste måneders enorme mængder regn og hastigt smeltende gletsjere. Over 1400 er døde i oversvømmelserne.
”Millioner af mennesker mangler helt basale ting for overlevelse, og behovet for hjælp stiger time for time. Men mange områder er ekstremt svært fremkommelige eller ligefrem umulige at nå ud til, og derfor frygter vi også, at endnu flere vil have behov for hjælp som følge af oversvømmelserne”, siger Bjarke Skaanning, som forventer, at nødhjælpsindsatsen vil vare mange måneder.
”Vores vigtigste opgave lige nu er at sikre, at nødhjælpen når frem til dem, som har allermest behov for den. Men katastrofens omfang vokser fra dag til dag, for vandet har nogle steder svært ved at trække sig tilbage, og samtidig vokser risikoen for, at sygdomme spreder sig”, siger Bjarke Skaanning.
De første tilfælde af både kolera og denguefeber er allerede registreret.
Det danske team fra Røde Kors kommer til at have base i Karachi i Sindh provinsen, hvorfra indsatsen vil udgå.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
Røde Kors åbner hjælpelinje efter FE-advarsel om hybridkrig3.10.2025 13:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer efter dagens pressemøde
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler ind for de mest udsatte søndag 5. oktober3.10.2025 12:29:58 CEST | Pressemeddelelse
8 ud af 15 af verdens største bidragsydere til humanitær nødhjælp har annonceret nedgang i støtten, og konsekvenserne af de store nedskæringer har allerede meldt sin ankomst hos verdens mest udsatte. Med et stigende antal klimakatastrofer og mere end 120 konflikter i verden har der aldrig været et større behov for at samle ind, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl
"Piger græder ikke" vinder Røde Kors Prisen på BUSTER Filmfestival1.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvinderen "Piger græder ikke" giver indblik i en helt anden virkelighed end den, vi kender.
F.C. København, Unibet og Røde Kors til kamp for danskernes mentale sundhed16.9.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har din sidemakker det egentlig? Selv i flok, i fællesskabet eller i venners lag kan man føle sig ensom. F.C. København sætter sammen med Røde Kors og Unibet fokus på den mentale trivsel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
