Røde Kors mangler flere end 1.300 indsamlere til på søndag
29.9.2022 06:30:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Lige nu mangler der flere end 1.300 indsamlere til Røde Kors Indsamlingen på søndag d. 2. oktober. Der samles blandt andet ind til katastroferamte børn i Ukraine, Yemen og Afghanistan, der har behov for livreddende hjælp samt børn, der vokser op i udsatte familier i Danmark.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, har for nyligt besøgt Ukraine og set de mange mennesker, der fortsat er ramt af krig og er på flugt fra deres hjem. Behovet for hjælp er stort. Han håber derfor, at endnu flere melder sig som indsamlere til på søndag.
”Hver eneste indsamler, der går med, og hver eneste rute, vi får dækket, gør en vigtig forskel. Der er lige nu mange katastrofer og konflikter omkring os, og det hele kan føles håbløst og ude af vores hænder. Men ved at melde dig som indsamler og gå med i tre timer, så kan du handle,” siger Anders Ladekarl.
Hver en krone tæller
På én indsamlingsrute bliver der smidt cirka 1.000 kroner i indsamlingsbøssen. 1.300 indsamlere betyder altså 1,3 millioner kroner mere at hjælpe for både her i Danmark og ude i verdens brændpunkter.
”Hver og en, som samler ind på søndag, gør en mærkbar forskel. Det kan give økonomisk trængte familier herhjemme et pusterum og redde liv for mennesker i krig og katastrofer verden over,” siger Anders Ladekarl.
For de 1.000 kr. en indsamler typisk samler ind på en rute, kan Røde Kors give:
- En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn
- 20 varme tæpper til børn og voksne på flugt
- Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
- 6 måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
- En vigtig og oplevelsesrig dag på en ferielejr for 3 udsatte børn i Danmark
Meld dig som indsamler på rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors skruer op for aktiviteterne for mænd30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mænd kan bedre lide at mødes omkring konkrete aktiviteter, som for eksempel deres hobby, end at deltage i gængse sociale samværsaktiviteter og samtalegrupper. Men sådanne aktivitetstilbud er få og prisen er, at nogle mænd uden det store netværk alt for ofte mistrives. Det vil Røde Kors lave om på med en ny bevilling i ryggen på 26 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Røde Kors sender 1 million kroner til konfliktområder i Etiopien22.10.2026 11:43:37 CEST | Pressemeddelelse
Fornyede kampe i det nordlige Etiopien forværrer en i forvejen vanskelig humanitær situation. Røde Kors i Danmark afsætter nu 1 million kroner til at hjælpe mennesker, der er berørt af konflikten
15 indsamlingsorganisationer til minister: Inddrag os i det nye producentansvar for tekstiler19.10.2026 22:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende producentansvar skal bygge videre på danskernes donationer og det eksisterende genbrugssystem. Det var budskabet, da 15 organisationer mandag overrakte fælles anbefalinger til minister Samira Nawa på Røde Kors’ nye genbrugscenter i Køge. Organisationerne opfordrer til at etablere en følgegruppe, hvor de velgørende indsamlingsorganisationer får en fast plads.
Bruuns Galleri donerer én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst den 16. oktober9.10.2026 15:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 16. oktober donerer Bruuns Galleri én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst, der besøger centret. Donationen er en fødselsdagshilsen i anledning af lokalforeningens 150-års jubilæum
Tag familien med på opdagelse i 150 års Røde Kors til Kulturnatten7.10.2026 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv sminket med realistiske sår, upcycl en genbrugs-T-shirt, smag nødhjælpsmad og hop i en historisk Røde Kors-uniform. Fredag den 9. oktober inviterer Røde Kors børn og voksne indenfor til en Kulturnat i København, hvor man ikke bare skal kigge – men selv være med
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
