Røde Kors mangler 412 indsamlere til på søndag i Nordjylland
29.9.2022 06:30:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Lige nu mangler der hele 412 indsamlere til Røde Kors Indsamlingen på søndag d. 2. oktober i Region Nordjylland. Der samles blandt andet ind til katastroferamte børn i Ukraine, Yemen og Afghanistan, der har behov for livreddende hjælp samt børn, der vokser op i udsatte familier i Danmark.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, har for nyligt besøgt Ukraine og set de mange mennesker, der fortsat er ramt af krig og er på flugt fra deres hjem. Behovet for hjælp er stort. Han håber derfor, at endnu flere melder sig som indsamlere til på søndag.
”Hver eneste indsamler, der går med, og hver eneste rute, vi får dækket, gør en vigtig forskel. Der er lige nu mange katastrofer og konflikter omkring os, og det hele kan føles håbløst og ude af vores hænder. Men ved at melde dig som indsamler og gå med i tre timer, så kan du handle,” siger Anders Ladekarl.
Hver en krone tæller
På én indsamlingsrute bliver der smidt cirka 1.000 kroner i indsamlingsbøssen. 412 indsamlere betyder altså 412.000 kroner mere at hjælpe for både her i Danmark og ude i verdens brændpunkter.
”Hver og en, som samler ind på søndag, gør en mærkbar forskel. Det kan give økonomisk trængte familier herhjemme et pusterum og redde liv for mennesker i krig og katastrofer verden over,” siger Anders Ladekarl.
For de 1.000 kr. en indsamler typisk samler ind på en rute, kan Røde Kors give:
- En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn
- 20 varme tæpper til børn og voksne på flugt
- Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
- 6 måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
- En vigtig og oplevelsesrig dag på en ferielejr for 3 udsatte børn i Danmark
Meld dig som indsamler på rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Populær Røde Kors pop up-butik i Bruuns Galleri flytter til nye lokaler13.4.2026 12:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Den populære pop up-genbrugsbutik fra Røde Kors i Bruuns Galleri rykker tirsdag den 21. april 2026 til nye lokaler i centeret. Butikken flytter fra stueplan til 1. sal, hvor den fremover får Neye som nabo
Jeanett og hendes sønner kåret som Årets Førstehjælpere 202610.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften kårede Røde Kors Jeanett og sønnerne, Bjarke og Thorbjørn, til Årets Førstehjælpere 2026, efter de sidste sommer reddede livet på John ved at stoppe en livstruende blødning under et vinduesskifte.
Presseinvitation til åbning af udstilling og fejring af Røde Kors i Danmarks 150 års jubilæum 24. april9.4.2026 15:45:32 CEST | Presseinvitation
Røde Kors i Danmark fylder 150 år og fejrer åbning af jubilæumsudstilling sammen med H.M. Kong Frederik 10.
Frivillige guider skal skabe tryghed på MarselisborgCentret30.3.2026 12:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors’ frivillige guider kendes i dag fra hospitalerne – men nu rykker indsatsen for første gang også ind på et sundheds- og rehabiliteringscenter i Aarhus. Fra den 7. april står frivillige guider klar på MarselisborgCentret, hvor de skal skabe tryghed og overblik for besøgende og pårørende.
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
