Røde Kors: 13.000 familier har efterspurgt julehjælp i år
8.12.2020 05:00:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Manglende midler sender mange børnefamilier i Danmark udenfor de traditioner, vi andre deler op til jul. Julen får børnene til at føle sig udenfor, og for deres forældre er højtiden fyldt med store bekymringer.
I år har ca. 13.000 familier efterspurgt julehjælp hos Røde Kors i hele landet. Det er ca. 7 % flere familier, end Røde Kors uddelte julehjælp til i 2019. De seneste ti år har der generelt været en stigning i antallet af familier, der har efterspurgt julehjælp hos Røde Kors.
”Alle børn fortjener en god jul. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at imødekomme den efterspørgsel, der er på vores julehjælp. I dette særlige corona-år tror jeg, det er endnu mere vigtigt end ellers, at vi alle sammen får et lille pusterum i julen,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Vi sørger for et lyspunkt
Med julehjælpen giver Røde Kors udsatte børnefamilier et vigtigt lyspunkt i en trængt hverdag. Den ekstra håndsrækning hjælper forældrene til at slippe bekymringerne og få mere overskud, og giver børnene mulighed for at opleve julens glæder på lige fod med deres kammerater.
Julehjælpen kommer i form af en julekurv eller et gavekort på 800 kroner til COOP’s butikker, så familierne selv kan købe det, de har brug for til deres jul. På den måde hjælper vi forældrene til at slippe bekymringerne og få mere overskud.
Julehjælpen står ikke alene
Røde Kors’ julehjælp er mere end en god juleaften. Efter julen inviterer Røde Kors børnefamilierne indenfor i Røde Kors’ familieaktiviteter. Her kan familierne blandt andet få hjælp til at danne netværk og finde vej i det offentlige system.
Røde Kors inviterer også efterfølgende børnene på ferielejre, hjælper dem med lektier og giver tilskud til, at de kan få en god og aktiv fritid på lige fod med andre børn.
”Det er vigtigt for os, at familierne ikke står alene, når julen er slut. Derfor bruger vi også julen som anledning til at invitere familierne indenfor i Røde Kors’ mange forskellige aktiviteter,” siger Anders Ladekarl.
Læs mere om Røde Kors’ julehjælp og støt på www.rodekors.dk/jul.
Det er muligt at få regionale tal for Røde Kors' julehjælp.
Fakta om julehjælpen:
- Ca. 13.000 familier har efterspurgt julehjælp hos Røde Kors i Danmark i år
- Røde Kors’ julehjælp bliver uddelt af de 196 lokale afdelinger i Røde Kors
- I 2009 modtog 1.100 økonomisk trængte børnefamilier julehjælp
- Antallet af familier, der modtager julehjælp af Røde Kors, er mere end tidoblet fra 2009-2019
- I 2019 delte Røde Kors julehjælp ud til 12.200 familier
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Links
Information om Røde Kors
www.rødekors.dk
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
Rekordstor efterspørgsel på Røde Kors’ og Ældre Sagens vågetjeneste i 20252.3.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationerne kunne sidste år registrere en stigning på hhv. 19 og 25 pct. i antallet af vågninger. Målet er, at ingen skal dø uønsket alene
Hvad gør vi, hvis krisen rammer? Nyt undervisningsforløb fra Røde Kors skal forberede elever på strømnedbrud26.2.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan holder vi sammen, hvis vi kun er forbundet via en nødradio? I et nyt forløb til udskolingen bliver eleverne kastet direkte ind i et fiktivt krisescenarie. Nu skal de handle konstruktivt – sammen
Røde Kors: Fortsat stort behov for støtte til herboende og nytilkomne ukrainere23.2.2026 13:18:55 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter modtagelsen af de første fordrevne ukrainere er der stadig brug for indsatser, der støtter vejen til fællesskaber, sprogtræning og muligheder i det danske samfund. Og der er brug for flere frivillige til at drive de vigtige indsatser
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
