Rødby: Norva24 flytter helt tæt på Femernprojektet for at yde hurtig service
Kloak- og industriservicevirksomheden Norva24 har flyttet afdelingen i Rødby hen til Femernprojektets byggecentrum. Dermed er virksomheden klar til at servicere den kommende fabrik øst for Rødby Havn.

Ved Rødbyhavn er arbejdet med den 18 kilometer lange tunnel på tværs af Femern Bælt i fuld gang, og for fremtiden er Nordens største kloakservicevirksomhed, Norva24, blot et stenkast fra projektet. Virksomheden har nemlig flyttet deres afdeling i Rødby til nye lokaler på Finlandsvej lige ved siden af Femernprojektets byggeplads i Rødbyhavn. Ifølge Anders Duus, som er afdelingschef hos Norva24, ligger der en stor fordel i at placere sig tæt på byggepladsen.
– Vi forventer, at vi får travlt ved Femernprojektets kommende produktionsanlæg, og her er det vigtigt, at vi kan komme hurtigt til, når der er behov for sugning af beton eller slamsugerarbejde. Det har vi netop fået helt optimale forhold til med vores nye placering ved Rødbyhavn, siger Anders Duus.
Servicering af en ny by
Til foråret starter opførelsen af et produktionsanlæg, der skal fremstille de betonelementer, som tunnelen under Femern Bælt skal bygges af. Anlægget, der forventes at komme i drift i 2022, får omkring 1600 ansatte. Til dem bliver der bygget indkvartering, da de skal bo tæt på anlægget under byggeprocessen. Således er det ikke kun selve byggeriet af Femernprojektet, der kommer til at skabe et øget behov for kloak- og industriservice i fremtiden.
– Der ligger rigtig meget arbejde i at servicere en stor byggeplads, men i særdeleshed også den by, der bliver etableret lige ved siden af til alle arbejderne. Udover de akutte behov i forbindelse med projektet vil de restauranter og boliger, som bliver etableret, også få brug for vores service, siger Anders Duus.
Også en fordel for eksisterende kunder
De ekstra opgaver, som Norva24 forventer at skulle varetage i forbindelse med Femernprojektet, kommer imidlertid ikke til at gå ud over de kunder i Rødby og opland, hvor virksomheden har været til stede i 25 år.
– Vores nye beliggenhed gør ikke kun, at vi kan være hurtigere til stede hos Femern-projektet, men også ved vores øvrige kunder i landsdelen. Samtidig har vi opgraderet en del af afdelingens materiel, så hvis nogle kunder oplever en forandring, vil det kun være til det bedre, forsikrer Anders Duus.
Nøgleord
Kontakter
Anders Duus
Afdelingschef, Norva24
(+45) 29 68 61 84
Anders.duus@norva24.dk
Billeder


Information om Norva24
Norva24 er Nordens største udbyder af kloak- og industriservice. Virksomheden beskæftiger mere end 1200 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. www.norva24.dk
Følg pressemeddelelser fra Norva24
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norva24
Kloakservice på abonnement giver boligforeninger ro i maven18.11.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kloakvirksomheden Norva24’s abonnementsordning til boligforeninger har vist sig som en succes. Med ordningen sparer boligforeninger penge og har samtidig vished om, at kloakkerne bliver vedligeholdt igennem hele sæsonen.
Kloakservicevirksomheden Norva24 glæder sig til at hjælpe kunder i Aalborg-området8.6.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kloakservicevirksomheden Norva24 åbner ny afdeling i Aalborg og ser frem til at servicere kunder i området. En aftale med Aalborg Portland har banet vej for en god start i det nordjyske.
Efter rekordvåd vinter: Husejere søger løsninger mod oversvømmelser15.4.2020 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske vintermåneders ekstreme nedbørsmængder har været hårde for mange husejere, der nu søger råd for at undgå fremtidige oversvømmelser. Få kloakekspertens tips til at undgå katastrofen i hjemmet.
Rotteproblemer kan eskalere i ly af COVID-197.4.2020 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens det meste af samfundet er gået i stå, skal kloaknettet fortsat serviceres. Efter den milde vinter stortrives rotterne, og kloakvirksomheden Norva24 advarer mod at lade stå til under coronakrisen.
Off road-genbrugsspuler effektiviserer vedligehold af rørledninger i ufremkommeligt terræn6.4.2020 14:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny terrængående genbrugsspuler kan kloakservicevirksomheden Norva24 nu hjælpe offentlige samt private kunder med at opnå store besparelser, når rørledninger skal vedligeholdes.
Falsk tryghed: Dit nybyggede hus kan gemme på en rotterede16.1.2020 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Modsat manges opfattelse er det ikke kun ældre huse, der rammes af rotter. Ifølge ekspert sker mindst lige så mange tilfælde af rotteangreb i nybyggerier, fordi kloakarbejdet ikke er udført ordentligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum