Risikoen for indbrud stiger efter genåbningen af samfundet
15.9.2021 07:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Efter mere end et år med hjemmearbejde og begrænset rejse- og sociale aktiviteter har indbrudstyvene haft svære vilkår. Nu er samfundet genåbnet, og vi begynder igen at være mere væk fra hjemmet.
Det vil få antallet af indbrud til at stige, vurderer forsikringsselskabet Alm. Brand.
”Når et samfund lukker ned, er det naturligt at visse former for kriminalitet bliver besværliggjort. Under nedlukningen har vi set et historisk lavt antal af indbrud, og den tendens er fortsat ind i 2021, men det forventer vi desværre ikke fortsætter,” siger Brian Wahl Olsen, direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand, og fortsætter:
”Indbrudstyvene er nemlig ikke forsvundet. Og i takt med genåbningen vil huset igen stå tomt i dagtimerne, og vi kommer til at se flere indbrud i vores hjem.”
I 2020 oplevede Alm. Brand et fald på næsten 40 pct. i antallet af indbrud sammenlignet med 2019. Og i første halvår af 2021 har man set et yderligere fald på 30 pct. hvis man sammenligner med samme periode fra 2020. Tendensen er fortsat ind i juli og august.
Lær af corona-vanerne
Under coronakrisen har vi taget flere gode vaner til os og blandt andet været bedre til at holde øje med og hjælpe hinanden. Brian Wahl Olsen håber, at vi holder fast i flere af disse vaner, da de kan være med til at sætte en stopper for indbrudstyven.
”Hovedårsagen til det rekordlave antal af indbrud skyldes, at vi alle har været hjemme under coronakrisen. Og indbrudstyve frygter at blive set, så hvis vi kan blive ved med at være opmærksomme på og hjælpe hinanden, som vi har gjort under corona, tror jeg, at vi kan holde antallet af indbrud en smule nede,” siger Brian Wahl Olsen.
Når man tager på arbejde, skal man for alt i verden ikke ty til de gamle vaner og lægge en nøgle under måtten.
”Efter en masse hjemmearbejde og nu sommerferie er der en sandsynlighed for, at vi er blevet lullet ind i en falsk sikkerhed og tænker, at indbrud ikke længere er en risiko, men det er det desværre stadigvæk. Man skal derfor ikke gemme en ekstra nøgle under måtten, som nogle har for vane,” siger Brian Wahl Olsen.
Sådan kan du undgå de fleste indbrud:
- Anskaf en tyverialarm tilsluttet en alarmcentral. Den sikrer dig, når du ikke er hjemme, men faktisk også når du er hjemme.
- Opbevar aldrig en ekstra nøgle under måtten eller i blomsterkrukken. Tyven kender nemlig gemmestederne.
- Skift gamle låse til nyere og mere sikre.
- Få sat vindueslåse på dine vinduer – særligt kældervinduer og vinduer i stueplan, der ikke kan ses fra vejen.
- Læg værdigenstande som tablets og smykker væk, så de ikke kan ses gennem vinduerne.
- Skal du ud om aftenen? Så få det til at se ud, som om der er nogen hjemme ved at have lys tændt. Brug f.eks. tænd-og-sluk-ure.
- Skal du på ferie? Få en nabo til at holde øje med huset. Bed også gerne naboen om at tømme postkassen, bruge skraldespanden, parkere deres bil i din indkørsel m.m., så det ser ud til, at der er nogen hjemme hos jer.
- Sørg for at dine havestiger er låst fast, så tyvene ikke kan bruge dem til at komme ind via 1. sal.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

