Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret
11.8.2026 08:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.

Høsten er årets travleste periode på mange danske landbrug. Arbejdsdagene bliver længere og travlheden stiger. Det øger risikoen for arbejdsulykker.
Alm. Brands skadestatistik for perioden 2023-2025 viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker blandt selskabets landbrugskunder i gennemsnit ligger omkring 10 pct. højere i august end i årets øvrige måneder.
“Når arbejdstempoet stiger under høsten, ser vi også flere arbejdsulykker. En alvorlig ulykke rammer ikke kun den medarbejder, der kommer til skade. Midt i høsten kan den også få store konsekvenser for driften, hvis en medarbejder kommer til skade og ikke er i stand til at arbejde i længere tid,” siger Kasper Bork Andersen, SVP for Erhverv, Large, Landbrug og Partner i Alm. Brand.
Udsat branche
Arbejdsulykker er et velkendt problem i landbruget. Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker udarbejdet i 2024 blev der i perioden 2014-2023 anmeldt 6.779 arbejdsulykker og registreret 49 dødsulykker i landbrugsbrancherne.
“De fleste ulykker sker ikke, fordi nogen bevidst tager chancer. De sker, når man har travlt, er træt eller springer en rutine over for at spare tid. Derfor er det afgørende at holde fast i de gode rutiner og sikkerhedsprocedurer,” siger Kasper Bork Andersen.
Alm. Brand opfordrer blandt andet landmænd og medarbejdere til at planlægge arbejdet grundigt, holde pauser og sikre, at både faste og midlertidige medarbejdere er instrueret i sikker brug af maskiner. Maskiner bør altid standses helt, før der udføres reparationer eller fjernes blokeringer.
Gratis forebyggelsestjek skal reducere risikoen
For at hjælpe landmænd med at forebygge skader lancerede Alm. Brand i efteråret 2025 det gratis tilbud Forebyggelsestjek.
Her gennemgår en af Alm. Brands forebyggelsespartnere bedriften sammen med landmanden for at identificere risici og pege på konkrete tiltag, der kan mindske risikoen for personskader, driftsstop og skader på bygninger og maskiner.
Alm. Brand har foreløbig gennemført omkring 150 Forebyggelsestjek.
”Forebyggelse handler om at se på landbruget med friske øjne og opdage de risici, der let kan blive overset i en travl hverdag. Jo tidligere de bliver opdaget, desto større er muligheden for at handle i tide. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel og forebygge både alvorlige ulykker og driftsstop,” siger Kasper Bork Andersen.
Alm. Brand har omkring hvert femte danske landbrug som kunde og har derfor et omfattende indblik i, hvilke skader der rammer erhvervet, og hvornår på året de typisk sker.
Fakta: Sådan kan risikoen for arbejdsulykker under høsten mindskes
- Planlæg arbejdet så tidspres ikke fører til unødige risici
- Sørg for tydelig instruktion af både faste og midlertidige medarbejdere
- Hold regelmæssige pauser – især under lange arbejdsdage
- Stop altid maskiner helt før blokeringer fjernes eller reparationer udføres
- Brug de nødvendige værnemidler og sikkerhedsforanstaltninger
- Undgå at arbejde alene med særligt risikofyldte opgaver
- Gennemgå maskiner, arbejdsområder og adgangsveje inden høsten
- Hav en klar plan for, hvordan der reageres, hvis en ulykke sker
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum