Syddansk Universitet

Risiko for nerveskader efter kemo kan forudsiges i en blodprøve

Del

Forskere har opdaget en ny biomarkør, som kan vise, om en patient risikerer at få alvorlige bivirkninger på grund af nerveskader efter behandling med kemoterapi. Forskningen er udført af forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt og er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Christina Mortensen og hendes kollega i cellelaboratoriet på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet. Fotocredit: Carsten Andersen.
Christina Mortensen og hendes kollega i cellelaboratoriet på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet. Fotocredit: Carsten Andersen.

Snurren, følelsesløshed og brændende smerter i hænder og fødder. Det er bivirkninger, som i forskellig grad rammer over halvdelen af de kræftpatienter, der behandles med bestemte typer af kemoterapi.

Bivirkningerne opstår, fordi kemoterapien udover at slå kræftceller ihjel, også rammer raske celler i kroppen, herunder de smertefølende nerveceller i huden.

Hos nogle forsvinder generne igen, mens de hos andre fortsætter resten af livet. Desværre findes der endnu ingen behandling af nervesmerter, og nogle patienter er så plagede, at man bliver nødt til at stoppe behandlingen og eventuelt skifte til en anden type kemoterapi.

Derfor vil det være en stor fordel, hvis kræftlægerne får et værktøj til at forudsige risikoen for nerveskader hos den enkelte patient, og de nye forskningsresultater er et skridt i den rigtige retning, siger ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Christina Mortensen, som står bag resultaterne.

- Vi har vist, at vi ved hjælp af en simpel blodprøve kan måle omfanget af nerveskader undervejs i patienternes kemobehandling, og samtidig forudsige hvilke patienter, der har risiko for at udvikle svære nerveskader. Vi håber, at den viden kan bruges til at finde de patienter, der godt kan tåle kemoterapien, og dem hvor det vil være en god idé at nedsætte dosis, siger Christina Mortensen.

Nervefragmenter i blodet

Undersøgelsen fokuserer på Paclitaxel, som er en af de mest anvendte typer af kemoterapi. Den bruges til at behandle en række kræftformer, herunder brystkræft og æggestokkræft og er kendt for at kunne give nervesmerter hos patienterne.

I laboratoriet har Christina Mortensen dyrket smertefølende nerveceller i en petriskål og dryppet kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede. Efterfølgende har hun sammen med forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt analyseret blodprøver fra 190 patienter med æggestokkræft, der var blevet behandlet med Paclitaxel. Kvinderne fik taget blodprøver før kemoterapi og efter hver serie kemoterapi.

Når de smertefølende nerveceller bliver beskadiget, vil bittesmå dele af de ødelagte nerveceller svømme rundt i blodet. Disse små fragmenter er altså en biomarkør for nerveskader, forklarer Christina Mortensen.

- Vores resultater viser, at biomarkøren frigives fra de smertefølende nerveceller, når de bliver beskadiget af paclitaxel. Jo mere kemoterapi, vi dryppede på cellerne, desto større nerveskade kunne vi observere under mikroskopet, og desto større frigivelse af biomarkøren kunne vi måle, forklarer Christina Mortensen.

- Vi målte biomarkøren i blodet hos kræftpatienter før og under behandling med kemoterapi og så, at niveauet af biomarkøren steg betydeligt for en del af patienterne i løbet af de seks serier, som normalt udgør en behandling med kemoterapi.

Undersøgelsen viser, at patienter med høje koncentrationer af NFL efter første kemokur har en øget risiko for svære symptomer pga. nerveskader samt for at stoppe behandling i løbet af de efterfølgende kemokure.

 Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor der er så stor forskel på, hvor hårdt patienter rammes af nerveskader. Hos nogle kan årsagen være genetisk, andre er måske skrøbelige på grund af alder, eller fordi de har andre sygdomme udover kræft.

 Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Den er et af flere studier, som handler om kemoterapi og nerveskader fra lektor Tore B. Stages forskningsgruppe i translationel farmakologi på Syddansk Universitet. Gruppen er også på vej med tilsvarende studier af nerveskader hos patienter, der får bestemte former for kemoterapi mod tyk- og endetarmskræft samt leukæmi.

Fakta

Kontakter

Christina Mortensen, ph.d.-studerende ved Institut for Sundhedstjenesteforskning Klinisk farmakologi, farmaci og Miljømedicin på SDU.
Telefon +4565503827 E-mail: cmortensen@health.sdu.dk

Tore B. Stage, lektor og ph.d. ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Klinisk farmakologi, farmaci og Miljømedicin på SDU.
Telefon +4565503678 E-mail: tstage@health.sdu.dk

Billeder

Christina Mortensen og hendes kollega i cellelaboratoriet på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet. Fotocredit: Carsten Andersen.
Christina Mortensen og hendes kollega i cellelaboratoriet på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet. Fotocredit: Carsten Andersen.
Download
De smertefølende nerveceller er forbundet med et komplekst netværk, der er vist med den grønne farve. Billedet viser raske smertefølende nerveceller, der ikke er blevet behandlet med det kemoterapeutiske lægemiddel paclitaxel. Foto: SDU
De smertefølende nerveceller er forbundet med et komplekst netværk, der er vist med den grønne farve. Billedet viser raske smertefølende nerveceller, der ikke er blevet behandlet med det kemoterapeutiske lægemiddel paclitaxel. Foto: SDU
Download
De smertefølende nerveceller dyrkes i celledyrkningsplader i 2 måneder. Cellerne ses som små ”klumper” på overfalden af hver brønd. Den røde væske indeholder alle de næringsstoffer og vækstfaktorer, som de smertefølende nerveceller har brug for, for at kunne udvikle sig og trives.   Foto: SDU
De smertefølende nerveceller dyrkes i celledyrkningsplader i 2 måneder. Cellerne ses som små ”klumper” på overfalden af hver brønd. Den røde væske indeholder alle de næringsstoffer og vækstfaktorer, som de smertefølende nerveceller har brug for, for at kunne udvikle sig og trives. Foto: SDU
Download

Links

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum